Dødstidspunktet

Lad mig fortælle dig lidt om, hvad man kan forvente, der vil ske på dødstidspunktet, som det er beskrevet i Bhagavad Purana.

Hvis du har været meget, meget from og god, så vil du når du forlader din krop blive ført til de himmelske planeter og blive en halvgud. Der vil du nyde i millioer af år, før du  igen vil falde tilbage til jorden og blive født som menneske. På de himmelske planeter nyder man stort set som man gør på jorden - sex, drugs and rock'nroll, men det foregår på et mere subtilt plan. Der er himmelske dansepiger og vidunderlige haver og somaras (en intoxikerende drik), og musiken leveres af gandharvaerne (en slags engle), der er de himmelske musikere. På de himmelske planeter er der ingen alderdom og sygdom. Men til slut dør man og falder tilbage til en menneskelig krop.

Hvis du har været meget, meget ond og nederdrægtig vil du på dødstidspunktet blive hentet af Yamadhutaerne (dødens budbringere) og blive ført til de helvedesagtige planeter, hvor du vil blive pint og plaget i hvad der føles som en evighed. Det sker også på det subtile, astrale plan. Så kort tid kan forkomme som meget lang tid. Ligesom en drøm. Efter endt lidelse vil du blive født igen på jorden, men ikke nødvendigvis fra en menneskelig livmoder. Det kan være en hvilken som helst af 8.400.400 former for liv.

Hvis du bare har været et almindeligt menneske, ikke for god og ikke for ond, vil du på dødstidspunktet slukke. Du vil simpelthen falde i dyb søvn. 7 måneder senere vil du vågne op i en eller anden livmoder totalt snørret sammen. Foster tilstanden er yderst pinefuld, og du er ved fuld bevidsthed. Du vil huske alt om hvad du har gjort for at havne i den livmoder. Efter to måneder i dette helvede bliver du mast ud af et hul der er alt for lille og bliver født i total shok og glemmer alting.

Hvis du derimod har praktiseret åndeligt liv og tænker på Krishna ved dødstidspunktet vil du vende tilbage til din oprindelige, evige tilstand i den åndelige verden, eller du vil blive født på den planet i det univers i den materielle verden, hvor Krishna har fremtrådt for manifestere sine lege. Når det er slut vil du sammen med Krishna vende tilbage til den ådenlige verden. Den åndelige verden består af ren bevidsthed - dvs. evighed, viden og lyksalighed. Hvert eneste atom der er en sjæl i sin oprindelige rene tilstand.

Krishna siger:

Og hvem der end ved slutningen af sit liv forlader sin krop, idet han kun tænker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl. (Bg. 8.5)

Hvilken tilstand man end ihukommer når man forlader kroppen, O Kuntis søn, den tilstand vil man med sikkerhed opnå i det næste liv.  (Bg. 8.6)

Evigheden er en valgsag

Enhver kan uanset, hvad han tror på, opleve, at han er en konstant eller evig observant i tilværelsen.

Krishna siger:

Ligesom den legemeliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom og til alderdom, vandrer sjælen ligeledes over i en anden krop ved døden. En forstandig person, forvirres ikke af en sådan forandring. (Bg 2.13)

Det, Krishna siger her, er, at ens krop forandrer sig konstant fra barndom til ungdom til alderdom. Men selvet eller jeg'et indeni forbliver konstant. Ens sind og intelligens ændrer sig - man formodes at blive klogere med alderen, ens tanker, følelser, vilje og fornemmelser ændrer sig sig efterhånden som livet skrider frem.

Men det er den samme jeg-fornemmelser, der oplever alle forandringerne. Det er den samme observant. Personligheden forbliver den samme på trods af alle forandringerne i materien. Det er den evige sjæl. Det er den samme person eller sjæl, der sidder indeni barndomskroppen som den, der sidder i alderdomskroppen. På den måde kan enhver opleve deres egen evighed.

Det er et spørgsmål om absorbtion - enten er man absorberet i materien, der ændrer sig hele tiden. Man er absorberet i sine tanker, følelser og vilje. Sindets funktion er at tænke, føle og ville. Eller også er man absorberet i sit evige selv, dvs. man er absorberet i at observere sine tanker, følelser og vilje, man er absorberet i sin egen bevidsthed.

Det er et valg, man har. Og ens valg vil være et resultat af den måde hvorpå, man er blevet påvirket af materien.

Når ens valg er motiveret af at ville blive FRI af materien, så begynder ens åndelige rejse tilbage til evigheden.

Krishna siger:

En person, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker - der som floder løber ud i havet, selvom havet forbliver uberørt – kan alene finde fred, men det kan den, der forsøger at tilfredsstille sådanne ønsker, ikke. (Bg 2.70)

Den, der har opgivet alle former for lyst til sansenydelse, som lever fri for lyst, som har opgivet enhver form for besiddertrang, og some er fri for falsk ego – kun en sådan person kan opnå fred. (Bg 2.71)

Dette er vejen til et åndeligt og guddommeligt liv efter at have opnået hvilket, man aldrig mere vil blive forvirret. Hvis man er således situeret selv på dødstidspunktet, kan man træde ind i Guds rige. (Bg 2.72)

Masserne har fået ørenlyd

For første gang i verdenshistorien har de brede masser fået lyd i offentligheden... gennem internet.

De brede masser forstår ikke hvordan, de bliver styret af den herskende magt. Hvad enten offentligt eller privat så udtrykker de blot tidens dominerende filosofi og virkelighedsforklaring.

Det er aldrig før sket i verdenshistorien, at illusion, uvidenhed og synd blev spredt vidt og bredt til offentligheden. Sine syndfulde aktivititeter og uvidenhed holdt man for sig selv. Det blev ikke brugt til at danne offentlig mening. Før i tide, hvor befolkningen var mere oplyst, var der ikke bred enighed om at forherlige illusoriske, dyriske principper. Eftersom samfundet var styret af gudelige kræfter, blev befolkningen uddannet i åndelige principper. Folket blev ikke fortalt, at der ingen mening var med livet, og at det blot gjaldt om at få det bedste ud af det i den korte tid, man havde.

Det er indlysende, at hvis folk tror, at dette liv er det eneste, de har haft og nogensinde vil få, så er det bare på med rundsavene og derudaf. Man tror, at dette er den eneste chance man nogensinde vil få til at nyde sin materielle krop.

Hvis man bilder befolkningen ind, at det højeste mål i livet er at tjene gode penge og bruge dem, så bliver folk til gode forbrugere. En befolkning,der er uddannet i livets virkelige mening, bliver ikke gode forbrugere, og det kan man ikke have i et forbrugersamfund.

Forestil jer en kultur hvor flertallet var oplyst om det faktum, at dette liv blot er et ud af milliarder af liv, vi har haft i de 8.400.000 livsarter. Vi har prøvet at blive tilfredse ved at opfylde basale kropslige og mentale behov. Kroppens behov er at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Sindets drifter er efter ære, anseelse og position i samfundet. Man har en trang til at være noget eller nogen.

Disse ønsker er iboende alle mennesker. Det er ikke noget, man kan slippe væk fra. Den slags ønsker kaldes materielle ønsker. Det er kropslige begær. Kroppen er materiel, sindet er materielt, så derfor er ønsker og begær efter at opfylde deres behov at anse for materielle. Materielle behov er selviske. Man er selv centrum for sine behov. Ens selviskhed kan være enten udviddet til familie, venner og samfund, eller den kan være total selvcentreret, men ens egen krop er altid centrum for, alt hvad man gør.

Materielle ønsker er intet andet end en forvrængning af sjælens virkelige ønske om at tjene Krishna. Man kan spise for Krishna, man kan sove for Krishna, man kan parre sig for Krishna og man kan forsvare sig for Krishna.

Det er hvad en ordentlig menneskelig kultur bør uddanne sin befolkning i. Når alle eller flertallet af befolkningen er enige om at tjene den samme helhed, Krishna, så giver det større fællesskabsfølelse og samhørighed. I stedet for at se alle andre som en krop, ser man dem som en sjæl. På den måde er der ingen racisme. samfundsmæssige skel eller national stolthed, for alle sjæle er ens - dele af den samme helhed.

I stedet uddanner man folk i bare at få det bedste ud af det på bedste beskub, for der er intet andet, og der vil aldrig blive andet, og dette liv er den eneste shance du nogensinde vil få til at få dine ønsker opfyldt.

I stedet for at centrere folk om Gud, centrerer man dem omkring et flag... et stykke broderet stof. Kan det bliver mere intetsigende og illusorisk, men der findes faktisk folk, der er villige til at gå i døden for deres nation. Og deres nation er intet andet end en midlertidig kropslig identitet. I sjælens evige eksistens varer den et par sekunder. Derfor er alting, der forstærker vores identitet med kroppen iværksat af ugudelige kræfter.

Et samfund, hvor de fleste mennesker tror, at de er deres krop, er et sygt samfund. Åndeligt sygt. Vi kan alting materielt men ingenting åndeligt. Vi har glemt hvor lyksagligt det er at tjene Krishna. Det er vores sygdom - at være absorberede i sansetilfredsstillelse.

Og den eneste kur mod denne sygdom er Krishnas navn. Det spiller ingen rolle, om man er kristen, hindu, muhammedaner eller buddhist, processensen er den samme - at synge, recitere eller meditere på Krishnas navn. Hvis man har en sekterisk modstand mod Guds oprindelige navn, Krishna, kan man anvende Jehova, Jahve, Allah, Jesus, eller Manito, Buddha eller Om eller Ram. Pointen er, at chante Guds navn. Hvis hele befolkningen gør det, så bliver verden utvivlsomt et bedre sted at være.

Krishna siger:

Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)

Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)

Alle tror på noget

Det er et indiskutabelt faktum, at alle tror på et eller andet. En tro bliver ikke mindre dogmatisk af, at den bliver fremstillet på TV eller udlært i skolen som videnskabelig. Troen på ET, BB og abiogenese er blot det, som flertallet tror på, og derfor kaldes det for  videnskabelige, udogmatiske teorier. Men der er intet videnskabeligt ved Evolutionstroen eller abiogenese. Det er blot den måde, det bliver fremstillet på i skolen og på TV. I virkeligheden er Evolutionstro og abiogenese og ideen om at universet blev skabt ved en stor eksplosion ren dogmatik. 

Der er tale om helt forskellige former for tro, det er rigtigt. Troen
på Gud og ID er rationel og bygger på fakta. Troen på abiognese, ET og
BB er helt blind tro. Der kræves gigantiske trosspring for at tro på
den slags sludder. 

Først var der ingenting, ikke engang tid eller rum. hahaha :) Allerede
her hopper kæden af. Men hør videre hvad idioterne tror på - så var
der et lille punkt, og puf, så poppede der et univers ud af det. Og så
er der den om kemikalierne, der skabte en amøbe, der så fik ben at gå
på og lærte at tale. Se blot vanviddet der foregår i Coca-cola
samfundet. Det mest evnesvage sludder bliver udlært på alle
universiteter som videnskabelige fakta, og troen på ID, der er
underbygget af al observation og logik, kaldes for irrationel og
uvidenskabelige tro. 

Jeg mener, er der noget at sige til, at folk i en sådan kultur er
ærkedeprimerede? Den moderne kultur forsøger endvidere bevidst at
underminere religiøse principper. 

Religionens fire grundpiller er - barmhjertighed, ærlighed, renlighed
og forsagelse. De fire syndefulde handlinger der underminerer
religionens grundpiller er dyreslagt, hasard, illegal sex og
beruselse. 

Det kan tydeligt observeres, at der i al film og TV foregår en bevidst
kampagne for at normalisere og fremhæve disse fire syndfulde
handlinger. Fx. så jeg for nogen tid sid en børnefilm, hvor der på et
tidspunkt er en ædekonkurrence for at se hvem, der kan spise flest
hamburgere. Man ser et stort fedt svin, der simplethen trykker burgere
ind i hovedet til han er ved at brække sig. Jeg mener, er det noget at
vise børn? Man burde hellere vise børnene, den sindsyge proces der
foregår på slagtehuset for at producere disse burgere. Men åh nej, det
kan vi ikke have, for dyreslagtning er den andenstørste forretning i
verden. 

For ikke at tale om al den sex, alkohol, stoffer og spil der foregår i
film. Er der noget at sige til, at verden går ad helvede til?
Kødspisning ødelægger barmhjertighed, hazard ødelægger ærlighed,
illegal sex ødelægger renlighed, og beruselse ødelægger forsagelse.
Det er tydeligt, at den moderne kultur styres af ateistiske og
dæmoniske kræfter, der bevidst forsøger at underminere religionens
fire støttepiller. 

Krishna siger: 

De, der er dæmoniske, ved ikke, hvad der bør gøres og hvad der ikke
bør gøres. Hverken renlighed, korrekt opførsel eller sandhed findes
hos dem. (Bg 16.7) 

De siger, at verden er uvirkelig, uden fundament, ingen Gud ved
magten. De siger, den er et resultat af sexbegær uden nogen anden
årsag end lyst. (Bg 16.8) 

I det de følger sådanne konklusioner, engagerer de dæmoniske, der ikke
kender sig selv, og som er uden intelligens, sig i ugavnlige,
forfærdelige handlinger, der er beregnet på at ødelægge verden. (Bg
16.9) 

Absorberede i indbilsk, falsk prestige, og således vildledte,
tiltrukkede som de er af det midlertidige, sværger de dæmoniske altid
til urene handlinger. (Bg 16.10) 

De tror på, at sansetilfredsstillelse er den vigtigste nødvendighed i
den menneskelige civilization. Lige til det sidste er der ingen ende
på alle deres ængstelser. Indviklet i et netværk af hundred og
tusindvis af længsler og absorberede i lyst og vrede, sikrer de sig
gennem ulovlige metoder penge til sansetlfredsstillelse. (Bg
16.11-12) 

Den dæmoniske person tænker: "Jeg har så meget rigdom idag, og ifølge
mine planer har jeg mere i udsigt. Alt dette er mit nu, og det vil øge
i fremtiden. Dette var min fjende, og jeg  har ryddet ham af vejen, og
mine andre fjender vil også blive dræbt. Jeg er herskeren over alting.
Jeg er nyderen. Jeg er perfekt, kraftfuld og lykkelig. Jeg er den
rigeste mand omgivet af aristokratiske slægtninge. Der findes ingen
mere magtful og glad end jeg. Jeg vl udføre ofringer. Jeg vil give
noget i velgørende, og således skal jeg fryde mig." På denne måde
bliver disse mennesker vidledte af uvidenhed. (Bg 16.13-15) 

Således forvirrede af forskellige ængstelser og indviklet i et netværk
af illusion, bliver de alt for meget tiltrukkede af sansenydelse og
falder ned i helvede. (Bg 6.16) 

Selvtilfredse og uforskammede, vildledte af rigdom og falsk prestige,
udfører de af og til stolt ceremonier, der blot er en facade, uden at
følge nogen regler og regulativer. (Bg 16.17) 

Krishna siger: 

Forvirrede af falsk ego, styrke, stolthed, begær og vrede, bliver de
dæmoniske misundelige på Guddommens Personlighed, der befinder sig i
deres egne kroppe såvel som i alle andres kroppe, og de bespotter den
virkelige religion. (Bg 16.18) 

De, der er misundelig og nederdrægtige, som er de laveste blandt
mennesker, kaster Jeg bestandigt ned i den materielle tilværelses
ocean i forskellige dæmoniske livsarter. (Bg 16.19) 

Idet de tager fødsel i de dæmoniske livsarter, O kuntis søn, kan den
slags mennesker aldrig nærne sig Mig. Gradvist synker de ned til de
mest afskyelige former for eksistens. (Bg. 16.20) 

Der findes tre porte, der leder leder til helvede - begær, vrede og
grådighed. Enhver forstandig person bør opgive disse, for de leder til
sjælens fornedring. (Bg 16.21) 

Det menneske, der har undsluppet disse tre porte til helvede, O Kuntis
søn, udfører handlinger, der er befordrende for selverkendelse, og
således opnår de gradvist det højeste mål. (Bg 16.22) 

Den, der lader hånt om skriftlige anvisninger og handler ifølge sine
egne luner, vil hverken opnå fuldkommenhed, lykke eller det højeste
mål. (Bg 16.23) 

Man bør derfor forstå, hvad der er pligt og hvad der ikke er pligt
gennem de skriftlige anvisninger, og gennem kendskab til sådanne
regler og foreskrifter bør man handle, så at man gradvist ophøjes. (Bg
16.24) 

Vediske version er perfekt

Det er værd at notere sig, at den vediske version på perfekt måde definerer, beskriver, og forudsiger, hvad der foregår i verden. Flere mennesker har beklaget sig over, at vedisk viden er uddateret, fordi den også var tilgængelig for tusinder af år siden.

Men det er netop at forvente for ifølge de vediske fremstillinger, så er denne kundskab evig og uforgængelig og således altid tilgængelig. Det er det samme som matematik. 2+2 er altid 4. Det var det for en million år siden, det er det lige nu og det vil det vedblive med at være i al fremtid. Den vediske kundskab er ligesådan. Vedisk viden beskriver på perfekt og videnskabelig vis den måde, psyken fungerer og påvirkes af naturen. Det kan testes og verificeres ligesom al anden videnskab.

Indvendingen, som nogen fremfører, er, at personlige oplevelser ikke udgør objektivt bevis. I den vediske videnskab anvender man sig selv som studie- og forsøgsoblekt. Man studerer sin egen bevidsthed og psyke. I almindelig videnskab studerer man materien, man studerer objekter udenfor sig selv. Og det anses på en eller anden måde for objektivt.

Men al kundskab, der kræver vurderinger, undersøgelser, spekulationer, formulering af konklusioner osv., er subjektiv kundskab. Man kan sige, at al kundskab, eftersom det passerer igennem det subjektive sind, er subjektivt. Det er kun videnskaber som matematik, der kan siges at være objektive. Matematisk kundskab er absolut viden, der altid er rigtig, ligegyldigt hvad folk tror eller ej.

Min påstand er, at ægte religiøs viden kan etableres ligeså sikkert som matematik. Og det er ikke en påstand, der er baseret på tro. Det er en påstand, kan testes og verificeres af enhver, der måtte ønske det. I Bhagavad Gita kaldes det videnskaben om selv-realisation. Denne videnskab har de samme faste konstanter som i matematik, men de er subtile og relaterer til, hvordan psyken fungerer og påvirkes af naturen. Man kan direkte måle naturens indvirkning på psyken, men for at gøre dette, må man selvfølgelig bruge sit eget sind som studie-objekt.

Og det gider folk ikke nu om dage. Der er næsten ingen, der er villige til at studerer sig selv og se, hvordan de fungerer i forhold til den midlertidige, materielle verden for ikke at tale om, hvordan de fungerer, når kundskaben om den evige dimension manifesterers i bevidstheden.

De fleste mennesker er kun interesserede i at spekulere. Det er som om, at viden, der ikke er spekulativ, viden der er blevet videregivet ned gennem tiderne, sådan viden er dogmatisk og underlagt tro og legender. Men viden, der kommer fra sindets spekulationer,  sådan viden er objektiv og rationel. Ja, i dag det er nærmest forbudt at vide noget med sikkerhed om Gud og eksistensen. Læg mærke til hvor upopulær man bliver, hvis man hævder at kende den Absolutte Sandhed. Man må godt vide med sikkerhed ting som videnskab og teknologi, men når det kommer til de eksistentielle spørgsmål i tilværelsen, ja, dem er der ingen der kender svarene på.

Men det er mere eller mindre galskab at tro, at den herskende tids moral, etik og værdier er ophøjede, objektive sandheder, blot fordi de deles af flertallet. En eftertænksom person vil kunne se, at han bliver manipuleret af de ugudelige ideer og normer, der styrer verden i øjeblikket.

Krishna siger:

Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)

Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. 

(Bg. 9.2)

Kunsten at været tilfreds

Det er en kunst at være tilfreds med det, man har. Den kunst udlæres ikke i det moderne samfund. Tværtimod, alle hidses og overstimuleres til at ønske mere og mere gennem en evig strøm af reklamer og propaganda. 

Der findes så mange ulykkelig mennesker, der, selvom de lever i materiel overflod, ikke finder nogen tilfredsstillelse livet. Den moderne kultur er netop det bedste bevis på, at ligemeget hvor meget sansetilfredsstillelse folk har adgang til, bliver de ikke mere lykkelige af den grund. 

Folk der ikke har noget, tror de bliver lykkelige af at være velstående, men et blik på de succesfulde og velstående fortæller os, at de heller ikke er lykkelige. Det er selvfølgelig bedre at være rig og ulykkelig end fattig og ulykkelig, men pointen er, at gennem Krishnabevidsthed kan man lære kunsten at være lykkelig, hvad enten man er fattig eller rig, smuk eller grim, syg eller rask osv. 

I den moderne Coca-cola kultur sidestilles lykke med sansetilfredsstillelse. Sansenydelse er afhængig af ens materielle omstændigheder - om man er rig, smuk, klog, rig eller det modsatte. Men åndelig lykke, der kommer direkte fra sjælen, er ikke afhængig af ydre omstændigheder. Dette burde være et trøstende faktum for alle, der lever i lidelse. Men de fleste vil hellere lide, end at overgive sig til Krishna og erfare virkelig lykke. 

Den moderne kulturs bedrag er netop, at den udlover en lykke først og fremmest gennem romance, penge, og sex. Men den slags midlertidige, kropslige glæder ender altid i lidelse, for kroppen ender altid i sygdom, alderdom og død.

Der findes ingen sand lykke i den materielle verden, og dette ville i sandhed være en trist erkendelse, hvis der ikke var noget alternativ, men der ER et alternativ. Derfor er det ikke negativt at konstatere, at man ikke kan blive lykkelig i den materielle verden. Det er en positiv konstatering af et beviseligt faktum. Og løsningen er åndelig bevidsthed, der begynder med erkendelsen af, at man ikke er denne krop. 

Den materielle verden er netop designet til at være et fængsel fuld af lidelse, så hvis man tror, at lykken er at finde her, er det tegn på at der er noget galt med en. Ens sjæl er syg. Det eneste der kan helbrede sjælen, er at forbinde den med Krishna. 

Når man forbinder sig selv med Krishna, bliver man automatisk lykkelig. Denne lykke er ikke den samme lykke som den lykke, man finder gennem sansenydelse eller lykkepiller. 

Al lykke i den materielle verden afløses som sagt af lidelse. Lykken i Krishna bevidsthed er evig og afløses kun af mere lykke. Derfor er Krishnabevidsthed kun for de sjæle, der gerne vil være virkeligt lykkelige igen. Andre sjæle, der hellere vil blive i den materielle verden og forsøge at finde lykken her, vil afvise denne meddelelse. 

Krishna siger: 

Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15) 

Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)

Vesten - en civilisation af dyr

I den moderne Coca-cola kultur, bliver folk indoktrineret til at tro på, at sansenydelse vil skabe lykke for dem. Sansenydelse er så sandelig den eneste form for glæde Befolkningen uddannes i.

Men lad os analysere hvad kropslig og mental glæde egentlig går ud på. Sex anses af langt de fleste mennesker for den højeste nydelse i verden. Men sexlyst og sexnydelse er blot fravær af den grundliggende lidelse, nemlig at være foruden sex. Det er en lidelse at leve i tvunget cølibat.

Det kan enhver, der har nået pubertet, vidne om. Eller det at spise. At spise regnes for en stor nydelse i livet. Men i virkeligheden forsøger man blot at undslippe den lidelse det er at sulte. Folk fra den vestlige kultur kender ikke til den lidelse, men det er en stor lidelse at sulte, og mange mennesker i verden oplever det.

Sådan er det med den meste af demn nydelse, vi søger og oplever. At spise, sove, parre sig og forsvare sig, er de fire aktiviteter, der deles af alle levende væsener. Det er fire drifter menneskesket deler med dyr, fugle og alle andre levende væsener på planeten. I den moderne civilisation er det blevet gjort til livets fremste mål at opfylde disse fire dyriske drifter.

De er blevet gjort til livets standard for glæde og nydelse. Hvad laver vi sammen med vore elskede, familie og venner? Vi spiser, sover, parrer os, og forsvare os, og hele civilisation kører rundt omm disse fire principper. Det er dyrisk civilisation.

En menneskelig civilisation kører efter helt andre principper. Som menneske forventes man at have en højere standard end dyrene. Man forventes at have et højere mål i livet end blot det at haste efter basale, dyriske drifter. I den moderne Coca-cola kultur har man lavet hele industrier ud af at opfylde disse fire behov. Man udvinder milliarder af tons jern ud af jorden for at lave knive, gafler, glas, servietter, tallerkener osv... Alt sammen bare for ar spise. Så er der mere stil over det i Indien. 

De er mere civiliserede. De spiser med fingrene fra et bananblad. I vesten hånes det som primitivt, men det vidner om en højere intelligens. Ingen brug for milliarder af tons stål for at lave knive og gafler.

Den vestlige verden overforbruger naturens ressourcer. Det er en grådig, dyrisk kultur, der smadrer hele planeten.

Anyway, den glæde, der kan erfares ved at overgive sig til Krishnas nydelse er så langt højere end den nydelse, man kan få ud af materien, at selv den bedste sex med de skønneste kvinder i verden forekommer som glaskår i sammenligning.

Og hvis skyld er det, at kulturen kører på basale dyriske principper? Ateismen. I ateismen reduceres mennesket til et dyr. Men den menneskelige livsform er en enestående chance for selvet at erkende sin virkelige, evige identitet. Det kan sjælen ikke i nogen anden livsform. Der har den blot travlt med at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Den menneskelige livsform er spild af tid for sjælen, hvis den ikke udnyttes til at lære at elske Krishna.

Sjælen kan relatere til Krishna som sin Herre, sin far, sin søn, sin elsker eller den kan have et neutralt forhold. Pointen er, at Krishna er det det eneste centrum, den eneste elskede for sjælen. Når vi elsker Krishna, der er roden til alting, elsker vi automatisk alle andre levende væsener. Det er som at vande et træ. Man gavner ikke træet ved at hælde vand på hvert enkelt blad og gren. Man vander træets rod. På samme måde gavner man alle levende væsener, når man tjener og elsker Krishna - roden til al eksistens.

Krishna siger:

This knowledge is the king of education, the most secret of all secrets. It is the purest knowledge, and because it gives direct perception of the self by realization, it is the perfection of religion. It is everlasting, and it is joyfully performed. (Bg. 9.2)