Naturen er en kvinde

 Verden er ad helvede til, hvis man ikke er  lykkelig. Så er det ligemeget hvor godt andre har det. Hvis DU ikke  har det godt, så er det ad helvede til. Og i det moderne samfund lærer folk ikke hvordan, de kan formilde og omgås naturen, så den opfylder deres ønsker, og de får det godt. De tror, de kan betvinge naturen med teknologi. Men naturen kan ikke betvinges med teknologi.

Den kan kun betvinges gennem psykisk kraft. Naturen er en psyke, et levende væsen, en person. Hvis vi omgås med hende som om hun var død materie, så omgås hun med os som om vi var død materie. Hvilket vi i så fald også er, for hvis vi kun er bevidste om vores krop og dens kultur, så er vi så godt som døde indeni. Så er vi ikke bedre end hunde og katte. Naturen er en gudinde, en kvinde. Vi kalder hende endda moder jord. Og vi ved alle hvilket helvedes hyr, man får, hvis vi ikke behandler vores kvinder ordetnligt.

Når bevidstheden ikke ser sig selv og handler udelukkende af lyst, er den på et lavt evolutionsniveau (læs: udviklingstrin). Ateistisk bevidsthed er en begrænsning af bevidstheden, fordi man er ubevidst om den personlige dimension i tilværelsen. Man ser alting ting som ting. Man ser sig selv som en ting. Man er blot nogle atomer, der lige fandt sammen i den rigtige kombination for at danne bevidsthed.

For en ateist er naturen bare en ting, man kan udvinde resurser fra. For en person i åndelig bevidsthed er naturen en gudinde, man ærer og respekterer. Hvis man ikke gør det, bliver hun meget vred, og når naturen bliver vred, går det af helvede til. Det er ikke et spørgsmål om tro eller ej. Det er simpelthen beviseligt, at når vi behandler naturen dårligt, får det det skadelige konsekvenser.

Det spiller simpelthen ingen rolle hvad man kalder sig selv - kristen, hindu, ateist eller socialdemokrat - hvis man ikke følger naturens regler (som de er beskrevet i Vedaerne), så går det ad helvede til, og ikke alverdens teknologi kan redde dig. Det eneste, der kan redde os, er i det mindste at udvikle en holistisk bevidsthed. Hvis mam ikke kan acceptere Krishna som den Højeste, kan man i det mindste acceptere et holistisk livssyn. Et holistisk livssyn, er hvor man ser alle levende væsener, inklusive sig selv, som dele af den samme helhed. Hvis man påfører et andet levende væsen smerte, skader man sig selv, for man er dele af den samme helhed.

De fleste moderne mennesker er ateister. Selvom de kalder sig alverdens ting som kristne, hinduer, jøder, muslimer osv, har de ingen åndelig forståelse. De er ikke selvrealiserede, for de ser ikke deres egen bevidsthed. de  ser kun deres tanke, følelser, aversioner, tilknytninger osv. De har ikke engang en holistisk forståelse, eller hvis de har den, så handler de ikke på den, men hvorom alting er, så er det et sygdomstegn i et samfund, når flertallet er materialister og ateister.

Når flertallet i samfundet behandler naturen som en ting i stedet for som en person, så straffer naturen os for vore forbrydelser i form af katastrofer og sygdom og alskens elendigheder. Det er det scenario vi befinder os i lige nu. Kun folk, der lever i uvidenhed om deres egen bevidsthed, kan ikke indse dette indlysende faktum, og fordi de er i flertal, går samfundet ad helvede til.

Det eneste, man kan gøre, for at lave om på det, er at lave om på sig selv. Man kan ikke lave om på andre mennesker og man kan heller ikke lave om på verden. Det eneste, man kan lave om på, er sig selv. Hvis man forbliver i ateistisk bevidsthed, gør man skade på sig selv, for man sænker sin bevidsthed ned på et lavere niveau, et niveau hvor alting er focuseret på kroppen og krppens tilhør.

Ateistisk bevidsthed er kun to trin over dyrebevidsthed. På den evolutionære skala er der  4 stadier af  bevidsthed - dyrebevidsthed, primitive menneskelig  bevidsthed, civiliseret bevidsthed, og guddommelig bevidsthed. I civiliseret bevidsthed kan man enten være ateist eller religiøs, men alle følger de samme moralske regler og har de samme værdier, der går ud på at udnytte naturen for sin egen nydelse. Indenfor guddommelig bevidsthed findes også flere gradueringer.

I den ene ende af skalaen er der holistisk helhedsbevidsthed, og i den anden er der krishnabevidsthed. Krishna-bevidsthed betyder, at man er bevidst om det Højeste væsen, og befinder sig i den proces, der gradvist tillader en at overgive sig til Krishnas nydelse.

I åndelig bevidsthed er alting focuseret på Krishna. Hvis alle levende væsener kan focusere deres bevidsthed på Krishna, bliver de helt lykkelige og tilfredse... det er garanteret. Krishna garanterer personligt dette. I denne tid er den højeste bevidsthed blevet gjort let tilgængelig, fordi Gud er kærlig mod sine forvildede dele, og Han ved godt at folk er extra dumme og uintelligente i Kaliyuga - den nuværende tidsalder af strid og hykleri - så Han har sendt sit navn og sagt, at simpelthen ved blot at udtale det navn, Krishna, (eller kristus, hvis man er kristen) så kan man opnå befrielse fra lidelse i den materielle verden.

Det er i virkeligheden det, alle længes efter, men pga. af fordomme og indokrinering, tror man, at man kan lykkelig på anden måde. Men der er ingen anden måde at blive lykkelig på, end ved at opgive sit falske ego (krops og sinds egoet)og overgive sig til Krishnas kærlighed.

I åndelig bevidsthed bliver man lykkelig ved at lade sin sjæle blive nydt af Krishna, og i materiel bevidsthed bliver man lykkelig ved at nyde sin krop og sind. Så du kan nok se, at de fleste mennesker, selv de der kalder sig kristne, i virkeligheden er ateister. Ligesom ateister vil de heller ikke vide noget om Gud.

Alt dette, jeg har beskrevet for jer, har intet med tro at gøre. Det er noget, man kan vide noget om. Hvis det er folk imod at kalde det Krishna, kan de bare kalde det noget andet, men sandheden er, at hvis hver enkel person ikke tager ansvar for at udvikle sin bevidsthed mod højere niveauer, nu når han eller hun har chancen i den menneskelige  livsform, så vil man af naturen blive sat ned i en lavere livsform næste gang. Når jeg nu er blevet oplyst om alt dette, kan du så forstå, hvorfor jeg ser det som min pligt at advare mod faren ved at udvikle en ateistisk mentalitet?

Krishna siger:

De, der således er forvirrede, tiltrækkes af dæmoniske og ateistiske anskuelser. I denne vildledte tilstand, bliver alle deres håb om befrielse, deres frugtstræbende handlinger, og deres udvikling af viden altsammen forpurrede. (Bg. 9.12)

Ateister hyler altid op

Når ateister konfronteres med Gud og religion hyler de altid op om beviser. Det er som om, de helt har glemt, at deres egen tro, dvs. troen på at materien er den yderste årsag, er total blind tro uden basis i den observerbare virkelighed. Så er kravet på bevis ligepludseligt borte.

Men det er den dobbel-standard, man bliver tvunget til at acceptere som ateist. Man kræver stenhård, empirisk bevisførelse, når det kommer til Gud og religion, men når det kommer til ens egen trosretning, stilles der ikke de samme krav til bevisførelse.

Anyway, det er ikke engang det, jeg ønsker at anføre. Pointen er, at ateister altid pladrer løs om videnskab og beviser. De får så leveret videnskabelige beviser på, at hvis man opretholder en ateistisk mentalitet, vil man opleve langt højere grader af lidelse, elendighed og eksistentiel ængstelse, end hvis man forbinder sig med Krishna. Det er et empirisk faktum, enhver kan undersøge og verificere - Krishnabevidsthed medfører større glæde i tilværelsen og ateisme medfører mere frustration og lidelse i livet. Det er et beviseligt faktum.

Nu kommer så den sædvanlige lamme indvending - jamen, jeg lider ikke. Jeg har det godt.

Denne udtalelse kan kun skyldes, at man ligger under for den moderne propaganda, der bort-rationaliserer lidelsen - man må tage det gode med det onde. Den pause i elendigheden, som man får ud af kropslig nydelse, opvejer al lidelsen. Det gode opvejer det onde. Uden lidelse kan man ikke udvikle sig som person osv osv.

Man tror ikke, at lidelse er så dårlig. Ja, man tror endda, at uden lidelse kan der ikke være nogen glæde. Eller også er man bare for dækket af uvidenhed til at forstå, at man lider.

Hvad, de fleste materialister ikke forstår, er, at den materielle verden grundliggende set er fuld af frustration og elendighed. Det er sådan Krishna har designet den. Hvis den materielle verden var perfekt, vllle de faldne sjæle aldrig udvikle ønsket om at slippe ud af den og vende tilbage til Krishna.

Ateister bruge den materielle verdens fejl og mangler som argument for, at en almægtig, barmhjertig Gud ikke kunne have skabt den. En perfekt Gud ville have skabt noget perfekt, siger de. Hvis der er en Gud, hvorfor er der så al den lidelse i verden?

Pointen her er, at der ER en perfekt verden uden lidelse og elendighed. Det kaldes den åndelige verden, hvor Krishna leger for evigt sammen med de befriede sjælen. Den materielle verden er netop et sted Han har skabt  til de sjæle, der ikke ville være sammen med Ham. Han lavede en verden, hvor de kunne komme og efterligne Ham. Og den er designet til at bringe de karmiske reaktioner til enhver handling.

Selv om den materielle verden er et sted fyldt med lidelse, så vil de fleste faldne sjæle alligevel gerne blive her. Og Krishna er så venlig, at han lader dem tro, at de nyder og har det godt. Selv når sjælen er i de mest helvedesagtige omstændigheder, som fx. når den befinder sig som tarm-mide i en eller andens indvolde, så tror den, at den nyder. Men slutpunktet i den materielle verden er altid lidelse, for alting ender i sygdom, alderdom og død.

Hvis verden er et lortested, er det udelukkende vores egen fejl. Det er ikke kemikaliernes fejl. Det er ikke Guds fejl. Det er vores fejl. Gud har givet os mulighed til at lave jorden om til paradis eller helvede. Hvadenten det er godt eller dårligt, så er man selv årsagen, individuelt eller kollektivt. Det er blot en naturlov. Og man lærer ikke om den i skolen. Det er et uvidende samfund styret af ugudelige kræfter.

Den menneskelige livsform  er en enstående chance for sjælen at erkende sand lykke og skønhed - den lykke og skønhed, man oplever, når man bliver befriet for ængstelse og usikkerhed og erkender den virkelige mening med alting. Skeptikeren hævder, at en sådan erkendelse er umulig under nogen omstændigheder, men der er ingen som helst basis i hele verden, for en sådan konklusion. Tværtimod, alt peger på, at en erkendelsen af den Absolutte Sandhed er mulig. Hvis Gud er til, er det muligt, at erkende Ham som Han er. Det er jo indlysende.

Hvis Gud ikke er til, er det ikke muligt, er erkende hinsides tvivl. Så ateisters konklusion hviler på en umulighed i den forstand, at deres trosretning ikke kan bekræftes, for det kan ikke lade sig gøre at bevise, at Gud ikke eksisterer.

Men hvis Han eksisterer, kan det bevises. Så ateismen hviler på en antagelse, der er uverificerbar. Det er klart, at kun en tåbe kan overgive sig til en tro, der er ubekræftelig. Som teist har man i det mindste en teoretisk mulighed for at få sin antagelse bekræftiget.

Krishna siger:

Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)

Ydmyghed; at være uden hovmod; ikke-vold; tolerance; enkelhed; at vende sig til en autoriseret åndelig mester; renlighed; vedholdenhed; selvbeherskelse; at forsage objekterne for sansenydelse; fravær af falsk ego; at indse det onde i fødsel, død, alderdom og sygdom; ubundethed; at være fri for tilknytning til børn, kone, hjem osv.; at være i ligevægt under både behagelige og ubehagelige hændelser; konstant og ren hengivenhed til Mig; at tilstræbe et liv på afsides beliggende steder; at være uafhængig af den generelle menneskemasse; at indse vigtigheden af selverkendelse; og filosofisk at søge efter den Absolutte Sandhed - alt i alt erklærer Jeg dette for at være viden, og hvad der end findes der udover, er uvidenhed. (Bg. 13.8-12)

Det man skal notere sig her, er at erkendelsen af det onde i fødsel, sygdom, alderdom og død, er et af symptomerne på viden. De fleste mennesker vil simpelthen ikke erkende, at de lider, og at lidelse er en dårlig ting. Materialister forsøger af al magt at retfærdiggøre og bort-rationalisere lidelse og elendighed. De siger, at det er uundgåelige faktorer ved eksistensen. Men det er ikke sandt. Det er lige omvendt. Det er rendyrket ondskab at ville betinge sjælen, der er evig, fuld af viden og lykke, til en lidelsesfuld kropslig eksistens.

Så denne meddelelse er kun for personer, der ønsker at blive fri for al lidelse en gang for alle. Hvis man ikke har ønsket om helt at slippe ud af den materielle verden, så gider man selvfølgelig ikke høre på, hvad den vediske version siger, så man kan bare overhøre det her.

Det uundgåelige resultat af at lade hånt om Krishnas instruktioner er lidelse. Det er derfor, jeg tordner mod ateismen. Ateisme ender uden undtagelse altid i lidelsesfulde omstændigheder. Det er ikke ud af had jeg siger dette, eller for at få jer ned med nakken. Jeg siger det udelukkende af et ægte ønske om jeres velfærd. Jeg har ingen motiver til at være her i en gruppe af antagonister andet end ægte bekymring for jeres velfærd og skæbne.

Så beviset på, at ateisme er dårlig for sindet er, at livstroen som filosofi bringer uvished, tvivl, usikkerhed og endeløs ængstelse og bekymring. Krishnabevidsthed er løsningen på dette dilema. Enhver, der serøist forsøger at overgive sig til Krishna, vil opleve, at han gradvist bliver fri for disse materielle elendigheder. Jeg taler af personlig erfaring. Ja, jeg vidner, som de siger i Kirken. Jeg har 30 års erfaring og praksis til at kunne sige hinsides enhver tvivl, at Krishnabevidsthed er den eneste virksomme løsning. Alt andet er bare lapperier, og det ender altid i det samme - sorg og elendighed.

Hele ideen om evig romance fx. er ren Hollywood. Simpelthen en løgn fabrikeret af Hollywood. Vi ved alle at kærligheden til andre levende væsener, selv den vi har til vores børn og partner, aldrig varer evigt. Det hører altid op, og så skal man til det igen, med at finde romance og mening i livet. Det ses igen og igen. Det er nøjagtigt som beskrevet i Vaishnava religionen. Det er først når man finder Krishna, at man bliver tilfreds i tilværelsen - varigt tilfreds. Det er kun til Krishna, man kan have evig kærlighed.

Den Højeste Personlige Guddom (Krishna) siger:

Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. Jeg vil nu udførligt forklare denne viden for dig - både den materielle og den åndelige. Når du ved dette, er der intet mere tilbage for dig at vide. (Bg. 7. 1-2)

Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)

En analyse af virkeligheden

... som den kommer til udtryk gennem naturens tre kvaliteter.

Naturen består af tre kvaliteter - godhed, lidenskab og godhed. Enhver tilstand, ethvert levende væsen, enhver situation, ethvert element, enhver tanke eller følelse, kort sagt alting, er en kombination af disse tre kvaliteter. Det er ligesom de tre grundfarver - rød, gul og blå. Fra disse tre grundfarver opstår alle andre farver, nuancer og afskygninger af farver.

Godhedens kvalitet er oplysende og betinger opretholdese. Lidenskabens kvalitet er lysten og betinger skabelse, uvidenhedens kvalitet er tildækkende og betinger destruktion. I godhedens kvalitet er man tilfreds, filosofisk indstillet og søger oplysning. I lidenskabens kvalitet lider og nyder man skiftevis, og søger aktivitet, og i uvidenhedens kvalitet lider man konstant og søger inaktivitet. Disse tilstande gælder både mentalt og fysiskt.

Hvis man dør i godhedens kvalitet opnår man de himmelske planer. Hvis man dør i lidenskabens kvalitet opnår man det jordiske plan blandt mennesker, og hvis man dør i uvidenhedens kvalitet opnår man dyreplanet. Derfor er der en reel fare ved at lade sig dominere af uvidenhedens kvalitet, eftersom man i denne kvalitet, hvis den ikke modarbejdes af lidenskab og godhed, synker ned til mere og mere degraderende former for galskab for til sidst at ende i en dyrekrop.

Denne konstante kamp mellem kvaliteterne for dominans foregår i sindet og kommer til udtryk gennem kroppens handlinger. Hvis man ikke gennem oplysning (dvs. godhedens kvalitet) bliver bevidst om disse kvaliteter og hvordan de virker, vil man blot forblive ett hjælpeløst offer for naturens tre kvaliteter. En person, der befinder sig i overvejende uvidenhed, kan ikke komme ud ved egen hjælp eftersom han er fastlåst i sin uvidenhed. Han behøver hjælp fra en person i godhedens kvalitet, en oplyst person.

Det kaldes åndeligt selvmord at lade sig synke ned i uvidenheden kvalitet eftersom sjælen i en dyrekrop ikke er bevidst om andet end at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Der er ingen erkendelse mulig af selvets virkelige natur i en dyrekrop. I dyret er selvet helt fastlåst i en instinktverden hvor kroppen handler automatisk per de indput, den modtager gennem sanserne.

Alting i den materielle verden, enhver stemning, enhver manifestation, enhver fremtoning, enhver biologisk form, enhver psyke, ethvert element, kort sagt alting, er en manifestation af naturens 3 kvaliteter - godhed, lidenskab, og uvidenhed. (Sattva, raja, og tama). Ligesom de tre grundfarver giver ophav til alle andre farver i millioner af forskellige nuancer,

på samme måde giver naturens 3 kvaliteter ophav til hele den materielle verden. Alting kan inddeles i en blanding af de 3 kategoerier. I den materielle verden eksisterer de 3 kvaliteter ikke i deres rene form, men altid i en blanding, og der foregår altid en kamp kvaliteterne imellem om dominans.

Der er mange egenskaber der kendtegner hver kvalitet (disse kvaliteter kaldes iøvrigt for guna'er på sanskrit) Men kort sagt så kendetegner opretholdelse sattva guna, eller godhedens kvalitet; skabelse kentetegner raja guna, eller lidenskabens kvalitet, og ødelæggelse kendetegner tama guna, eller uvidenhedens kvalitet. Vi kan tage eksemplet med et hus. Det tager raja guna at bygge det, sattva guna at opretholde det, og tama guna at ødelægge det. Disse tre kvaliteter er en slag energier der virker overalt i skabelsen. Den materielle natur veksler konstant mellem disse tre faser - skabelse, opretholdelse og destruktion.

Disse tre energier virker også på mennesker og deres psyke. Man kan bedømme og kategorisere en person på den måde, som han er underlagt naturens tre kvaliteter. Det vil komme til udtryk i alt hvad personen fortager sig og den måde han tænker på. Det kan også ses på hvad personen er tiltrukket og frastødt af og hvad hans fortrukne nydelse er.

Kort kan det siges, at en person, der befinder sig overvejende i godhedens kvalitet, søger oplysning. En person overvejende i lidenskabens kvalitet søger handling, og en person overvejende i uvidenhedens kvalitet søger forglemmelse og søvn. Vi kender alle professor typen, der kun bryder sig om viden. Stræber typen, der arbejder hårdtfor at tjene penge, og den dovne drivvert der kun vil sidde og drikke øl.

Alle menneskelige egenskaber som tro, beslutsomhed, generøsitet, talegaver, forsagelse, bestræbelse osv. kan beskrives i de 3 kvaliteter. Der er fx. viden i godhedens kvalitet, viden i lidenskabens kvalitet, og viden i uvidenhedens kvalitet. Viden i godhedens kvalitet er når man ser forskel på bevidsthed og materie. Dvs. at når man ser en anden krop, hvad enten det er et menneske eller et dyr, ser man ikke kroppen men sjælen indeni kroppen.

I lidenskabens kvalitet ser man ikke ånden eller bevidstheden, men kun den fysiske fremtoning. Man ser alle levende væsener i forhold til den krop, de befinder sig i.

Og viden i uvidenhedens kvalitet vil sige at man ser sit arbejde som et og alt. Man identificerer sig med sit arbejde. En fodboldspiller ved hvordan man spiller fodbold, så det er viden, men det er viden i uvidenhedens kvalitet. Der er personer, der går helt i spåner, når de mister deres arbejde. De er identificeret med deres arbejde. Det er fordi, de befinder sig overvejende i uvidenhedens kvalitet.

Generelt kan det siges at godhed befordrer opretholdelse, lidenskab befordrer skabelse, og uvidenhed befordrer destruktion. Des mere ens viden er i godhedens kvalitetet, des mere ser man alle levende væsener som sjæle, evige dele af den samme helhed. Og des mere den viden, man kultiverer, fjerner sig fra den forståelse og gør, at man ser andre levende væsener som deres kroppe (og dermed udelukkende som objekter for ens egen selviske nydelse), for ikke at tale om, når man helt lever for sit arbejde, des mere er ens viden i uvidenhedens kvalitet.

Des mere ens viden er godhedens kvalitet des mere kan man nærme sig det transcendentale stade, fordi man ser tingene som de er, og jo mere ens viden er i lidenskabens og uvidenhedens kvalitet, jo mere bliver man cementeret ind i sin egen selviske opfattelse af virkeligheden, og des mere bliver man således underlagt illusion og uvidenhed.

På den måde kan man kategorisere sig selv og alle andre i forhold til disse kvaliteter og der igennem forstå, hvorfor personer taler og tænker som de gør og også forstå, hvorfor ens omgivelser ser ud som de gør.

Hvis man kender videnskaben om disse naturens kvaliteter kan man begynde at hæve sig over dem. Hvis man ikke kender til dem, vil man være et hjælpeløst offer for sin egen natur. Selvom man fx. godt ved, at noget er forkert kan man ikke lade være med at gøre det alligevel, hvis man befinder sig stærkt i lidenskabens eller uvidenhedens kvalitet.

På den måde gør Vaishnava religionen en i stand til at måle viden og forstå verden, som den er. Det kan man altsammen lære fra Bhagavad Gita - Guds sang. Jeg vedhæfter hermed kapitlet i Bhagavad Gita om naturens kvaliteter. De 3 kvaliteter og deres symptomer beskrives endvidere i 18. kapitel. Det vil jeg poste ved en anden lejlighed.

Bhagavad Gita, kapitel 14 - Naturens tre kvaliteter.

Guddommens Højeste Personalighed sagde: Jeg vil igen bekendtgøre denne højeste visdom, den bedste blandt al kundskab. De vismænd, der kendte til den, har alle opnået den højeste fuldkommenhed. (Bg.14.1)

Ved at blive fixeret i denne viden kan man opnå en transcendental natur magen til Min egen. Ved at blive situeret således vil man ikke blive født ved tiden for skabelsen og ej heller blive forstyrret, når tilintetgørelsen kommer. (Bg. 14.2)

Den totale materielle substans, der kaldes Brahman, er kilden til fødsel, og det er denne Brahman, Jeg befrugter, O Bharatas søn, og gør det muligt for alle levende væsener at blive født. (Bg.14.3)

Det bør forstås, at alle livsarter, oh Kuntis søn, er blevet muliggjorte gennem fødsel i denne materielle natur, og at Jeg er den sædgivende fader. (Bg.14.4)

Den materielle natur består af de tre kvaliteter - godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i kontakt med naturen, O sværtbevæbnede Arjuna, bliver han betinget af disse kvaliteter. (Bg. 4.5)

O du syndefri, godhedens kvalitet, der er renere end de andre, er oplysende, og den befrier en fra syndefulde reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betingede af en fornemmelse af glæde og viden. (Bg. 14.6)

Lidenskabens kvalitet udspringer fra ubegrænsede begær og længsler, O Kuntis søn, og pga. dette bliver det legemeliggjorte levende væsen bundet til materielle frugtbærende handlinger. (Bg. 14.7)

O Bharatas søn, du bør vide at mørkets kvalitet, født af uvidenhed, er den, der vildleder alle legemeliggjorte levende væsener. Denne kvalitet resulterer i galskab, ladhed og søvn, der binder den betingede sjæl. (Bg. 14.8)

Godhedens kvalitet betinger en til lykke, O Bharatas søn, lidenskabens kvalitet betinger en til frugtbærende handlinger; og uvidenhedens kvalitet, der dækker ens viden, binder en til galskab. (Bg. 14.9)

Nogle gange er godhedens kvalitet fremtrædende, idet den overvinder lidenskabens og uvidenhedens kvaliteter, O Bharatas søn. Nogle gange overvinder lidenskab godhed og uvidenhed, og andre gange overvinder uvidenhed godhed og lidenskab. På denne måde foregår der altid en kamp om herredømmet. (Bg. 14.10)

Godhedens fremtrædelsesform kan opleves, når alle kroppens porte er oplyste af viden. (Bg. 14.11)

O du bedste blandt Bharatas, når lidenskabens kvalitet er i stigning, udvikles der symptomer på stor tilknyting, frugtbærende handlinger, intens bestræbelse og ukontrollerede begær og længsler. (Bg. 14.12)

Når uvidenhedens kvalitet er fremtrædende, O Kurus søn, opstår der mørke, træghed, galskab og illusion. (Bg. 14.13)

Når man dør i godhedens kvalitet, opnår man de store vismænds rene, højere planeter. (Bg. 14.14)

Når man dør i lidenskabens kvalitet, fødes man blandt de, der er beskæftigede med frugtbærende (selviske) handlinger (dvs. blandt menneske på jordplaneten); og når man dør i uvidenhedens kvalitet, fødes man igen i dyreriget. (Bg. 14.15)

Resultatet af fromme handlinger er rent og siges at være i godheden kvalitet. Men handlinger udført i lidenskabens kvalitet resulterer i elendighed, og handlinger udført i uvidenhedens kvalitet resulterer i tåbelighed. (Bg. 14.16)

Fra godhedens kvalitet udvikles virkelig viden; fra lidenskabens kvalitet udvikles grådighed; og fra uvidenhedens kvalitet udvikles tåbelighed, galskab og illusion.
(Bg. 14.17)

De, der befinder sig i godhedens kvalitet, stiger gradvist op til de højere planeter; de, der befinder sig i lidenskab, bor på de jordiske planeter; og de, der befinder sig i den vederstyggelige uvidenhedens kvalitet, går ned til de helvedsagtige verdener. (Bg. 14.18)

En, der på ordentlig vis forstår, at alle handlinger i virkeligheden udføres af disse naturens kvaliteter, og som kender den Højeste Herre, der er hævet over disse kvaliteter, opnår Min åndelige natur. (Bg. 14.19)

Når det legemeliggjorte væsen er i stand til at hæve sig over disse tre fremtrædelsesformer forbundet med den materielle krop, kan det blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende elendigheder, og kan nyde nektar selv i dette liv. (Bg. 14.20)