En analyse af virkeligheden

... som den kommer til udtryk gennem naturens tre kvaliteter.

Naturen består af tre kvaliteter - godhed, lidenskab og godhed. Enhver tilstand, ethvert levende væsen, enhver situation, ethvert element, enhver tanke eller følelse, kort sagt alting, er en kombination af disse tre kvaliteter. Det er ligesom de tre grundfarver - rød, gul og blå. Fra disse tre grundfarver opstår alle andre farver, nuancer og afskygninger af farver.

Godhedens kvalitet er oplysende og betinger opretholdese. Lidenskabens kvalitet er lysten og betinger skabelse, uvidenhedens kvalitet er tildækkende og betinger destruktion. I godhedens kvalitet er man tilfreds, filosofisk indstillet og søger oplysning. I lidenskabens kvalitet lider og nyder man skiftevis, og søger aktivitet, og i uvidenhedens kvalitet lider man konstant og søger inaktivitet. Disse tilstande gælder både mentalt og fysiskt.

Hvis man dør i godhedens kvalitet opnår man de himmelske planer. Hvis man dør i lidenskabens kvalitet opnår man det jordiske plan blandt mennesker, og hvis man dør i uvidenhedens kvalitet opnår man dyreplanet. Derfor er der en reel fare ved at lade sig dominere af uvidenhedens kvalitet, eftersom man i denne kvalitet, hvis den ikke modarbejdes af lidenskab og godhed, synker ned til mere og mere degraderende former for galskab for til sidst at ende i en dyrekrop.

Denne konstante kamp mellem kvaliteterne for dominans foregår i sindet og kommer til udtryk gennem kroppens handlinger. Hvis man ikke gennem oplysning (dvs. godhedens kvalitet) bliver bevidst om disse kvaliteter og hvordan de virker, vil man blot forblive ett hjælpeløst offer for naturens tre kvaliteter. En person, der befinder sig i overvejende uvidenhed, kan ikke komme ud ved egen hjælp eftersom han er fastlåst i sin uvidenhed. Han behøver hjælp fra en person i godhedens kvalitet, en oplyst person.

Det kaldes åndeligt selvmord at lade sig synke ned i uvidenheden kvalitet eftersom sjælen i en dyrekrop ikke er bevidst om andet end at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Der er ingen erkendelse mulig af selvets virkelige natur i en dyrekrop. I dyret er selvet helt fastlåst i en instinktverden hvor kroppen handler automatisk per de indput, den modtager gennem sanserne.

Alting i den materielle verden, enhver stemning, enhver manifestation, enhver fremtoning, enhver biologisk form, enhver psyke, ethvert element, kort sagt alting, er en manifestation af naturens 3 kvaliteter - godhed, lidenskab, og uvidenhed. (Sattva, raja, og tama). Ligesom de tre grundfarver giver ophav til alle andre farver i millioner af forskellige nuancer,

på samme måde giver naturens 3 kvaliteter ophav til hele den materielle verden. Alting kan inddeles i en blanding af de 3 kategoerier. I den materielle verden eksisterer de 3 kvaliteter ikke i deres rene form, men altid i en blanding, og der foregår altid en kamp kvaliteterne imellem om dominans.

Der er mange egenskaber der kendtegner hver kvalitet (disse kvaliteter kaldes iøvrigt for guna'er på sanskrit) Men kort sagt så kendetegner opretholdelse sattva guna, eller godhedens kvalitet; skabelse kentetegner raja guna, eller lidenskabens kvalitet, og ødelæggelse kendetegner tama guna, eller uvidenhedens kvalitet. Vi kan tage eksemplet med et hus. Det tager raja guna at bygge det, sattva guna at opretholde det, og tama guna at ødelægge det. Disse tre kvaliteter er en slag energier der virker overalt i skabelsen. Den materielle natur veksler konstant mellem disse tre faser - skabelse, opretholdelse og destruktion.

Disse tre energier virker også på mennesker og deres psyke. Man kan bedømme og kategorisere en person på den måde, som han er underlagt naturens tre kvaliteter. Det vil komme til udtryk i alt hvad personen fortager sig og den måde han tænker på. Det kan også ses på hvad personen er tiltrukket og frastødt af og hvad hans fortrukne nydelse er.

Kort kan det siges, at en person, der befinder sig overvejende i godhedens kvalitet, søger oplysning. En person overvejende i lidenskabens kvalitet søger handling, og en person overvejende i uvidenhedens kvalitet søger forglemmelse og søvn. Vi kender alle professor typen, der kun bryder sig om viden. Stræber typen, der arbejder hårdtfor at tjene penge, og den dovne drivvert der kun vil sidde og drikke øl.

Alle menneskelige egenskaber som tro, beslutsomhed, generøsitet, talegaver, forsagelse, bestræbelse osv. kan beskrives i de 3 kvaliteter. Der er fx. viden i godhedens kvalitet, viden i lidenskabens kvalitet, og viden i uvidenhedens kvalitet. Viden i godhedens kvalitet er når man ser forskel på bevidsthed og materie. Dvs. at når man ser en anden krop, hvad enten det er et menneske eller et dyr, ser man ikke kroppen men sjælen indeni kroppen.

I lidenskabens kvalitet ser man ikke ånden eller bevidstheden, men kun den fysiske fremtoning. Man ser alle levende væsener i forhold til den krop, de befinder sig i.

Og viden i uvidenhedens kvalitet vil sige at man ser sit arbejde som et og alt. Man identificerer sig med sit arbejde. En fodboldspiller ved hvordan man spiller fodbold, så det er viden, men det er viden i uvidenhedens kvalitet. Der er personer, der går helt i spåner, når de mister deres arbejde. De er identificeret med deres arbejde. Det er fordi, de befinder sig overvejende i uvidenhedens kvalitet.

Generelt kan det siges at godhed befordrer opretholdelse, lidenskab befordrer skabelse, og uvidenhed befordrer destruktion. Des mere ens viden er i godhedens kvalitetet, des mere ser man alle levende væsener som sjæle, evige dele af den samme helhed. Og des mere den viden, man kultiverer, fjerner sig fra den forståelse og gør, at man ser andre levende væsener som deres kroppe (og dermed udelukkende som objekter for ens egen selviske nydelse), for ikke at tale om, når man helt lever for sit arbejde, des mere er ens viden i uvidenhedens kvalitet.

Des mere ens viden er godhedens kvalitet des mere kan man nærme sig det transcendentale stade, fordi man ser tingene som de er, og jo mere ens viden er i lidenskabens og uvidenhedens kvalitet, jo mere bliver man cementeret ind i sin egen selviske opfattelse af virkeligheden, og des mere bliver man således underlagt illusion og uvidenhed.

På den måde kan man kategorisere sig selv og alle andre i forhold til disse kvaliteter og der igennem forstå, hvorfor personer taler og tænker som de gør og også forstå, hvorfor ens omgivelser ser ud som de gør.

Hvis man kender videnskaben om disse naturens kvaliteter kan man begynde at hæve sig over dem. Hvis man ikke kender til dem, vil man være et hjælpeløst offer for sin egen natur. Selvom man fx. godt ved, at noget er forkert kan man ikke lade være med at gøre det alligevel, hvis man befinder sig stærkt i lidenskabens eller uvidenhedens kvalitet.

På den måde gør Vaishnava religionen en i stand til at måle viden og forstå verden, som den er. Det kan man altsammen lære fra Bhagavad Gita - Guds sang. Jeg vedhæfter hermed kapitlet i Bhagavad Gita om naturens kvaliteter. De 3 kvaliteter og deres symptomer beskrives endvidere i 18. kapitel. Det vil jeg poste ved en anden lejlighed.

Bhagavad Gita, kapitel 14 - Naturens tre kvaliteter.

Guddommens Højeste Personalighed sagde: Jeg vil igen bekendtgøre denne højeste visdom, den bedste blandt al kundskab. De vismænd, der kendte til den, har alle opnået den højeste fuldkommenhed. (Bg.14.1)

Ved at blive fixeret i denne viden kan man opnå en transcendental natur magen til Min egen. Ved at blive situeret således vil man ikke blive født ved tiden for skabelsen og ej heller blive forstyrret, når tilintetgørelsen kommer. (Bg. 14.2)

Den totale materielle substans, der kaldes Brahman, er kilden til fødsel, og det er denne Brahman, Jeg befrugter, O Bharatas søn, og gør det muligt for alle levende væsener at blive født. (Bg.14.3)

Det bør forstås, at alle livsarter, oh Kuntis søn, er blevet muliggjorte gennem fødsel i denne materielle natur, og at Jeg er den sædgivende fader. (Bg.14.4)

Den materielle natur består af de tre kvaliteter - godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i kontakt med naturen, O sværtbevæbnede Arjuna, bliver han betinget af disse kvaliteter. (Bg. 4.5)

O du syndefri, godhedens kvalitet, der er renere end de andre, er oplysende, og den befrier en fra syndefulde reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betingede af en fornemmelse af glæde og viden. (Bg. 14.6)

Lidenskabens kvalitet udspringer fra ubegrænsede begær og længsler, O Kuntis søn, og pga. dette bliver det legemeliggjorte levende væsen bundet til materielle frugtbærende handlinger. (Bg. 14.7)

O Bharatas søn, du bør vide at mørkets kvalitet, født af uvidenhed, er den, der vildleder alle legemeliggjorte levende væsener. Denne kvalitet resulterer i galskab, ladhed og søvn, der binder den betingede sjæl. (Bg. 14.8)

Godhedens kvalitet betinger en til lykke, O Bharatas søn, lidenskabens kvalitet betinger en til frugtbærende handlinger; og uvidenhedens kvalitet, der dækker ens viden, binder en til galskab. (Bg. 14.9)

Nogle gange er godhedens kvalitet fremtrædende, idet den overvinder lidenskabens og uvidenhedens kvaliteter, O Bharatas søn. Nogle gange overvinder lidenskab godhed og uvidenhed, og andre gange overvinder uvidenhed godhed og lidenskab. På denne måde foregår der altid en kamp om herredømmet. (Bg. 14.10)

Godhedens fremtrædelsesform kan opleves, når alle kroppens porte er oplyste af viden. (Bg. 14.11)

O du bedste blandt Bharatas, når lidenskabens kvalitet er i stigning, udvikles der symptomer på stor tilknyting, frugtbærende handlinger, intens bestræbelse og ukontrollerede begær og længsler. (Bg. 14.12)

Når uvidenhedens kvalitet er fremtrædende, O Kurus søn, opstår der mørke, træghed, galskab og illusion. (Bg. 14.13)

Når man dør i godhedens kvalitet, opnår man de store vismænds rene, højere planeter. (Bg. 14.14)

Når man dør i lidenskabens kvalitet, fødes man blandt de, der er beskæftigede med frugtbærende (selviske) handlinger (dvs. blandt menneske på jordplaneten); og når man dør i uvidenhedens kvalitet, fødes man igen i dyreriget. (Bg. 14.15)

Resultatet af fromme handlinger er rent og siges at være i godheden kvalitet. Men handlinger udført i lidenskabens kvalitet resulterer i elendighed, og handlinger udført i uvidenhedens kvalitet resulterer i tåbelighed. (Bg. 14.16)

Fra godhedens kvalitet udvikles virkelig viden; fra lidenskabens kvalitet udvikles grådighed; og fra uvidenhedens kvalitet udvikles tåbelighed, galskab og illusion.
(Bg. 14.17)

De, der befinder sig i godhedens kvalitet, stiger gradvist op til de højere planeter; de, der befinder sig i lidenskab, bor på de jordiske planeter; og de, der befinder sig i den vederstyggelige uvidenhedens kvalitet, går ned til de helvedsagtige verdener. (Bg. 14.18)

En, der på ordentlig vis forstår, at alle handlinger i virkeligheden udføres af disse naturens kvaliteter, og som kender den Højeste Herre, der er hævet over disse kvaliteter, opnår Min åndelige natur. (Bg. 14.19)

Når det legemeliggjorte væsen er i stand til at hæve sig over disse tre fremtrædelsesformer forbundet med den materielle krop, kan det blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende elendigheder, og kan nyde nektar selv i dette liv. (Bg. 14.20)