Arvesynden

Den grundliggende illusion, sjælen er underlagt i den materielle verden, er, at den tror, at den er nyderen. I virkeligheden er Krishna den eneste nyder. Arvesynden er vores misundelse mod Gud. En indvending, man ofte hører mod denne tese, er:  Men hvordan kan jeg være misundelig mod nogen, jeg ikke tror på eksistensen af?

Misundelsen ligger i, at vi forsøger at indtage Krishnas position som den centrale nyder og hersker. I virkeligheden eksisterer alting i den åndelige verden for Guds nydelses skyld. Alting i den åndelige verden er centreret omkring Krishnas nydelse. Men Krishna er så venlig, at han har lavet en verden - den materielle verden - hvori de faldne sjæle kan forsøge at efterligne Ham som nydere og herskere. Nogle sjæle er faldne, fordi der på et tidspunkt i evigheden opstod den ide, hvorfor er Krishna midtpunkt for alting her? Hvorfor er det kun Ham, der skal nyde? Så snart den tanke opstår i sjælen, falder den ned til den materielle verden.

Sjælens oprindelige position er at blive nydt af Krishna. Men i sin forvildede, faldne tilstand forsøger sjælen i stedet at nyde en materiel krop. Det er sjælens oprindelige synd - at ville indtage Krishnas position som nyderen og herskeren. Det er som en sygdom. Sansenydelse eller kropslig nydelse er som narkotika for sjælen. Og i den anledning vil jeg gerne byde velkommen til Anonyme Sansenydere - AS.

Sansenydelse er en afhængighed for sjælen. Vi taler ofte om at være afhængig af narkotika eller alkohol. Fx. er afhængighed til heroin næsten umulig at bryde. Nøjagtig ligesom en person er afhængig af heroin, er sjælen afhængig af sansenydelse. I AA bliver folk hjulpet med at bekæmpe deres afhængighed af alkohol. Ved det første møde, de deltager i, bliver folk bedt om at sige deres navn og om at tilkendegive, at de er alkoholikere. Man siger, Hej, mit navn Jens og jeg er alkoholiker. Hej, svarer forsamlingen af alkoholikere.

På samme måde er det, når man går til møde i AS - anonyme sansenydere. Man siger, Hare Krishna, mit navn er Jiva, og jeg er en sanse-nyder. Hare Krishna, svarer forsamlingen af sansenydere.

Afhængigheden, sjælen har til sansenydelse, er nøjagtig ligeså slem og vanedannende som en persons afhængighed af heroin.

I AA lærer de folk, at den eneste måde, man kan overkomme sin afhængighed til alkohol på, er ved at erkende en højere magt udenfor sig selv og anmode denne magt om hjælp. Og den metode virker, det er et statistisk faktum.

I AS er vi så heldige, at vi allerede, gennem Srila Prabhupadas nåde, ved hvem og hvad denne højere magt er, og vi ved også hvordan, vi skal komme i forbindelse med Ham.

Så ved at anmode Krishna om hjælp ved konstant at recitere Hans navn højlydt gennem sang eller stille gennem meditation, vil Han hjælpe os til at overvinde vores afhængighed til sansenydelse. Det er en videnskabelig metode, der kan efterprøves og bekræftiges af enhver, der måtte ønske det.

Hvis vi nægter at erkende, at vi afhængige af sansenydelse, ja, hvis vi i stedet gør det til vores mål i livet, vil resultatet være en fortsættelse af sygdommen, der består af gentagende fødsel og død. Mange mennesker vil indvende, jamen, det er ikke en sygdom. Jeg har det godt i den materielle verden. Jeg lider ikke.

Pointen er dog, at al kropslig nydelse uværgerligt ender i lidelse før eller siden af den simple grund, at kroppen uundgåelige endestation er sygdom, alderdom og død. Heldigvis findes der en løsning - at vende tilbage til sin oprindelige position som Krishnas evige sjæl hvis eneste formål er at blive nydt af Ham. Det kan virke som en modsigelse, men sandheden er, at hvis vi ønsker at erfare den højeste glæde, må vi opgive forsøget på at blive lykkelige i den materielle verden gennem kropslig tilfredsstillelse og overgive os helt til Krishnas nydelse.

Ved at assistere Krishna i Hans nydelse vil sjælen erfare en højere tilfredsstillelse end den glæde, sjælen kan opleve ved at nyde en materiel krop, uafhængigt af Krishna. Og det er kun i den menneskelige livsform, at muligheden foreligger for sjælen at vende tilbage til sin oprindelige tilstand af evighed, kundskab og lyksalighed.

Krishna siger:

Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)