Viden kommer fra viden

I Bhagavad Gita er ydmyghed beskrevet som den første forudsætning for, at viden kan manifestere sig. Sand viden kan kun komme fra en, der har den i forvejen. Man lærer med andre ord om kundskab fra andre. Viden er ikke noget man kan spekulere sig frem til.

Man er nødt til at modtage denne åndelige kundskab, og for det kræves der ydmyghed. Man må blive ydmyg for at nærme sig en autoritet (en åndelig mester) og lære fra ham. Dette gælder hvad enten autoriteten udlærer åndelig (absolut) eller materiel (relativ) viden. Hvis man ikke behager sin lærer eller den åndelige mester, gennem at udvise ivrighed efter at forstå emnet, vil han være mindre tilbøjelig til at give sin viden fra sig.

I denne tid er det moderne at betale for viden om det ene og det andet. Man er endda begyndt at sidestille information med viden. Der er også nogle, der tager betalt for såkaldt åndelig viden. Men en nødvendighed, for at åndelig viden kan formidles, er, at der ikke tages betalt for den. Derfor ved man, at enhver viden, man betaler for, omend den kan være gavnlig på det materielle plan, ikke er åndelig viden.

Intelligens defineres i den vediske filosofi som skelne-evnen. Sand viden eller åndelig viden begynder, når man lærer at skelne mellem sit selv og sin krop og sit sind. At man har realiseret den åndelige viden, viser sig ved, at man er ikke mere vil være tvunget til at handle ifølge sine sansers og sit sinds impulser. Man vil blive utilknyttet.

I den menneskelige livsform kan sjælen hæve sig eller degradere sig selv. Det falske ego opdager man, når man for øje på den mekanisme, der får os til at tro, vi er mænd eller kvinder, gamle eller unge, smukke eller grimme, hvide eller sorte osv.

Alle disse er materielle betegnelser. De beskriver kun kroppen og dens kultur. De beskriver ikke selvet. Selvet kan beskrives som observanten. Man kan ikke beskrive selvet gennem at beskrive det, der observeres af selvet. At forstå at er er forskel på observanten, og det der observeres, er det første trin i åndelig erkendelse. MAO det første trin i åndelig viden er, at forstå forskellen på ånd og materien. Bevidstheden (ånd) er observanten og materien er det, der observeres. 

Det er derfor ateister per definition er mindre intellgente. De skelner ikke mellem bevidsthed og materien. De tror, at bevidsthed blot er nogle kemiske vekselvirkninger i hjernen.

Det, der varer ved, dvs. det, der er konstant, er åndeligt, og det, der ikke varer, MAO det, der er midlertidigt, er materielt.

Definitionen på virkeligheden er den samme. Det, der varer ved - det  konstante - eksisterer, og det, der ikke varer ved - det midlertidige - eksisterer ikke.

Krishna siger:

"De, der er seere af sandheden, har konkluderet, at det ikke-eksisterende (den materielle krop) ingen varighed udviser, og at det eksisterende (sjælen) er evigt, uden forandring. Dette er de kommet frem til ved at ha' studeret begges natur."

Man kan så indvende, at selv om noget er midlertidigt, må det dog stadig eksistere. En hammer eller et hus er givetvis midlertidige, men hammeren gør ikke desto mindre ondt, når den lander på vores tommelfinger. Hvordan kan Krishna da  hævde, at kun det varige eksisterer, og at det midlertidige ikke eksisterer? Hvordan giver det mening, når Krishna hævder, at fx. et hus ikke eksisterer?

Svaret er selvfølgeligt, at det skal ses udfra en evighedssysnvinkel. Krishna er evig. Han eksisterer i ET eneste expanderende nu. Et hus eller en hammer varer kun et par sekunder i Hans tid.

 Brahma er det først skabte levende væsen i universet. Han er skaberguden. Han er den, der har formet materien til verden, som vi kender den. Han lever i ufatteligt lang tid. Hans livslængde er beregnet til 311.04 trillioner år, og det er det samme som universets livslængde. Lad os sige, at jeg fødes, vokser op og bygger et hus. Hvor lang tid varer det? 30 år måske. Hvor lang tid er 30 år ud af 311.04 år? Hvor lille et sekund er det, hvor ubetydelig en hændelse vil det være i Brahmas liv? Blot et ubetydeligt øjeblik. Et fragment af et sekund. Nærmest som om det aldrig var sket.

Og tænk på, at Brahma blot er en almindelig jiva, dvs. en individuel sjæl, som du og jeg. Selv han er underlagt illusion. Hans ultra-mega livslængde er blot et glimt i sjælens evige eksistens, et glimt i evigheden. Når vi tynder Brahmas livslængde på 311.04 trillioner år ud i evigheden, eksisterer den faktisk ikke, for slet ikke at tale om de 60, 80 eller 100 år vi eksisterer på denne planet. Set ud fra en evighedssynsvinkel  eksisterede huset ikke som andet end som en kortvarig forandring i materien. På det evige plan har hændelsen ingen konsekvens. Det kunne ligeså godt aldrig være sket..

De 3 Begreber: virkelighed, bevidsthed, og viden defineres således i den vediske version på deres forhold til tiden. Virkelighed er konstant i tiden, og illusion forsvinder i tiden. Derfor er kun en eksistens i de åndelige dimensioner at anse for virkelig.

Vores materielle eksistens er uvirkelig på samme måde som en drøm er uvirkelig. I en drøm oplever vi hele registret af følelser, som vi gør i det såkaldte virkelige liv. Hvornår ved vi, at den frygt eller glæde, vi oplever i en drøm, er uvirkelig? Når vi vågner op. Så længe vi er i drømmen, føles det totalt virkeligt, men når vi vågner op, forstår vi, at det blot var en drøm.

Læg mærke til at livet i en materiel krop er nøjagtigt lige sådan. Den ekstatiske sex vi havde for en uge siden, har vi ingen gavn af nu. Det er et minde blot, nøjagtig som en drøm. Derfor har kun det evige substans i virkeligheden. Det midlertidige er usubstantielt. Det er derfor sjælen aldrig kan blive lykkelig i den materielle verden i en materiel krop, ligegyldigt hvor meget sansetilfredsstillelse, den nyder.

Kun ved at vende tilbage til sin evige tilstand sammen med Gud, kan sjælen erfare sand lykke.

Krishna siger:

Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)

Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af  alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)