Thursday, July 14, 2011

Den vediske version


Moderne såkaldt veluddannede mennesker har det med at håne og latteliggøre den vediske kultur og litteratur, som de siger,  er fabrikeret af nogle primitive, indfødte normadestammer, der levede i Indien for længe siden. Men hvilken slags normadestamme ville skrive på et sprog, der er så perfekt i komposition, grammatik og rytme, at det tager moderne sprogforskere mindst 10 års studier bare nogenlunde at mestre grammatikken? De fleste sprogvidenskabelige forskere anerkender i dag, at sanskrit er det ældste kendte sprog og muligvis moderen til alle de moderne sprog, vi kender idag.
Hvilken slags indfødte ville for mere end 5000 år siden formulere tidsenheder baseret på atomers bevægelser helt nede fra 1/10.000 del af et sekund op til universets totale livslængde?  (Jf. Srimad Bhagavatam 3.11.1-12)

Hvilken slags indfødte kunne give en nøjagtige beskrivelser af alle planeterne i vores solsystem, nogle af hvilke moderne forskere kun for nyligt har opdaget? For slet ikke at tale om beskrivelser af planeter i universet, der endnu er ukendte for den moderne naturvidenskab. (Jf. Srimad Bhagavatam, Surya Siddhanta, samt de fleste Purana'er)

Hvilken slags primitive indfødte ville være i stand til at opsummere og kategorisere alle eksisterende livsarter i universet i forhold til deres bevidsthedsmæssige udvikling, inklusiv 400.000 menneskelige arter? (Jf. Padma Purana)

Hvordan kan det være at den vediske litteratur (der altså er et produkt af nogle primitive indfødte) indeholder systematiske, detaljerede og højt avanceret informationer om emner så som:
* Medicin, diagnostisering og helse.

Ayurveda og Garuda Purana indeholder diagnostiseringer af og naturlige lægemidler mod alle kendte lidelser. En god ayurvedisk læge kan bestemme enhver sygdom simpelthen ved at tage pulsen tre steder på håndledet. Ayurvediske klinikker  findes i de fleste lande rundt omkring i verden, og er højt værdsatte og succesfulde.

* Musik
Den vediske musikvidenskab hører til en af de mest sofistikerede og komplicerede i verden, hvor rytmer og skalaer er forbundet med særlige stemninger og tidspunkter på dagen (raga). Det var almindelig kendt i den vediske kultur at særlige lydvibrationer har forskellige indvirkninger på det menneskelige sind.

* Politik
Det vediske samfunds politiske struktur tillod indbyggerne at leve under fredfyldte og velstående omstændigheder under helgenagtige regenter, der havde nøje indsigt i menneskelig psykologi. Varnasrama dharma samfundssystemet garanterede, at alle var beskæftiget i overensstemmelse med deres fysiske og psykiske evner og samtidigt var de sikret gradvist at kunne avancere i åndelig forståelse med henblik på endelig befrielse fra den materielle verden. Alle kontinenter var kendte og regelmæssig handel og udvekslinger fandt sted.  (Jf. Mahabharata, Bhagavat og andre Purana'er)

* Arkitektur
Konstruktioner af templer og andre bygninger blev udført ifølge skriftlige retningslinier (Shilpa shastra). Man kan stadig observere resterne af nogle af den vediske arkitekturs pragtværker (Kanchi Puram, Mahabali Puram, Jagannath Puri for at nævne nogle få). Der er tale om imponerende bygningværker konstruerede fra solide stenblokke efter en teknik, der end ikke har kunne overgås med den mest moderne teknologi. Der var vægge indlagte med ædelstene (De blev alle plyndret af indtrængende muslimer og englændere). Disse bygninger havde air condition baseret på rindende vand, perfekt akkustik etc. Udskæringerne i sten taler for sig selv. I Purana'erne finder vi beskrivelser af interiøre der langt overgår noget moderne sidestykke, med ædelstensindlagte møbler og indendørs swimming pools. Sådanne beskrivelser bekræftes også i værker af mogulske og andre muslimske besættere (1100 - 1500 e.kr.) såvel som i 'En Indiensrejsendes dagbog' af Tavernier, der også var den, der bragte Hope og Koh-i-noor diamanterne til Europa.

* Matematik
Det er fra Vedaerne (Shulba sutras) vi har decimal systemet, tallet 0, ligninger med ukendte faktorer repæsenteret af bogstaver, og det moderne talsystem. De første eksempler på aritmetik, kvadrat- og kubikrødder, geometri, trigonometri, findes i Vedaerne, og det var Aryabhattader, der i 497 e.kr. udregnede Pi til at være 3.1416.

* Krigsførelse
Under den vediske tidsalder var det kun Kshatriya'er (medlemmer af krigerkasten) der beskæftigede sig med krig og vold. Civile blev aldrig involverede i eller ofre for krigshandlinger, der altid fandt sted på afsides liggende slagmarker efter særlige regler og foreskrifter. Et par få eksempler:  En, der vendte ryggen til, en, som var panikslagen, en som var forvirret, eller en der flygtede, var fredet og måtte ikke slås ihjel. Man kæmpede kun mens solen var oppe. Krigere, der besad himmelske våben, måtte kun anvende disse våben (udløst vha. mantras) mod andre krigere, der også besad dem.

Vediske soldater kendte til en psykisk teknologi, der ikke kendes i dag, og som gjorde dem i stand til gennem lydvibrationer (mantras) at udløse elementer som ild, vand, eller luft og rette dem mod en fjende. De kunne også gennem mantra'er udløse brahmastra'en, der var det ultimative ødelæggende våben, der nærmest kan sammenlignes med en kontrolleret udløsning af atomenergi. (Jf. Mahabharata og Bhagavat Purana) Dhanur-vedaen  var den Veda, der beskrev krigskunst. Efter slaget på Kurukshetra blev Dhanur -vedaen af brahminerne pålagt en forbandelse, der gjorde, at den ikke ville være virkningsfuld mere i Kali-yuga.

* Kunst
Også drama, teater, poesi, skulptur, dans og andre kunstarter er der gjort detaljeret rede for i Vedaerne. De udskæringer, der udsmykker templer, Bharat-natyam og andre former for dans, samt de mere en 3.000.000 vers der udgør den vediske litteratur, er i sig selv bevis  på, at Vedaerne var yderst sofistikerede mht. til kunstarterne og alle andre videnskaber. Der siges i dag kun at være ca. 7 procent tilbage af den vediske litteratur. Ufatteligt mange templer, skrifter og biblioteker blev systematisk tilintetgjort af muslimske invadører.

Desuden er der beskrevet mange andre emner i Vedaerne - åndelige, metafysiske og filosofiske - såvel som emner der vedrører økonomisk udvikling, psykologi og sansenydelse. Hvordan kunne primitive indfødte have kundskab om alt dette? Hvordan kunne de i det hele taget læse og skrive? Hvordan kunne de beskrive planeternes omløbsbaner og forudsige måne og solformørkelser? Hvorfra havde de kendskab til, at stof er sammensat af atomer? Hvis de vidste alt dette, hvorfor skulle de så fabrikere den detaljerede metafysiske viden i Vedaerne, der beskriver Gud og sjælen og alle eksistentielle spørgsmål?

Hvis Krishna og den vediske kultur blot er et produkt af nogle hinduers fantasier og ønsketænkning, hvorfor ville en videnskabsmand som Oppenheimer så studere Bhagavad Gita? Hvorfor er Vedaerne, især Bhagavad Gita, blev studeret og prist af så navnkundige personligheder som Thoreau, Emerson, Kant, Hegel, Schopenhauer, Scweizer, Einstein og Jung og mange andre berømte filosoffer og videnskabsmænd meget mere betydningsfulde og vigtige for verdenshistorien end nogle af de folk, der har travlt med at affærdige Vedaerne som mytologi?

Hvordan kan det falde nogen ind at foreslå, at disse respekterede lærde personligheder var fjolser, der intet bedre havde at foretage sig end at studere mytologiske overleveringer fra nogle uciviliserede indfødte? Eller kunne det muligvis forholde sig således, at den vediske litteratur netop er det, den selv påstår, den er? - nemlig forbrugervejledningen til universet der blev givet til menneskeheden af den Højeste Herre selv i tidernes morgen ved begyndelsen af skabelsen og derefter skrevet ned og videregivet gennem tiderne fra lærer til elev (discipelrækken). Det kan  faktisk ikke udelukkes.

No comments:

Post a Comment