Vesten - en civilisation af dyr

I den moderne Coca-cola kultur, bliver folk indoktrineret til at tro på, at sansenydelse vil skabe lykke for dem. Sansenydelse er så sandelig den eneste form for glæde Befolkningen uddannes i.

Men lad os analysere hvad kropslig og mental glæde egentlig går ud på. Sex anses af langt de fleste mennesker for den højeste nydelse i verden. Men sexlyst og sexnydelse er blot fravær af den grundliggende lidelse, nemlig at være foruden sex. Det er en lidelse at leve i tvunget cølibat.

Det kan enhver, der har nået pubertet, vidne om. Eller det at spise. At spise regnes for en stor nydelse i livet. Men i virkeligheden forsøger man blot at undslippe den lidelse det er at sulte. Folk fra den vestlige kultur kender ikke til den lidelse, men det er en stor lidelse at sulte, og mange mennesker i verden oplever det.

Sådan er det med den meste af demn nydelse, vi søger og oplever. At spise, sove, parre sig og forsvare sig, er de fire aktiviteter, der deles af alle levende væsener. Det er fire drifter menneskesket deler med dyr, fugle og alle andre levende væsener på planeten. I den moderne civilisation er det blevet gjort til livets fremste mål at opfylde disse fire dyriske drifter.

De er blevet gjort til livets standard for glæde og nydelse. Hvad laver vi sammen med vore elskede, familie og venner? Vi spiser, sover, parrer os, og forsvare os, og hele civilisation kører rundt omm disse fire principper. Det er dyrisk civilisation.

En menneskelig civilisation kører efter helt andre principper. Som menneske forventes man at have en højere standard end dyrene. Man forventes at have et højere mål i livet end blot det at haste efter basale, dyriske drifter. I den moderne Coca-cola kultur har man lavet hele industrier ud af at opfylde disse fire behov. Man udvinder milliarder af tons jern ud af jorden for at lave knive, gafler, glas, servietter, tallerkener osv... Alt sammen bare for ar spise. Så er der mere stil over det i Indien. 

De er mere civiliserede. De spiser med fingrene fra et bananblad. I vesten hånes det som primitivt, men det vidner om en højere intelligens. Ingen brug for milliarder af tons stål for at lave knive og gafler.

Den vestlige verden overforbruger naturens ressourcer. Det er en grådig, dyrisk kultur, der smadrer hele planeten.

Anyway, den glæde, der kan erfares ved at overgive sig til Krishnas nydelse er så langt højere end den nydelse, man kan få ud af materien, at selv den bedste sex med de skønneste kvinder i verden forekommer som glaskår i sammenligning.

Og hvis skyld er det, at kulturen kører på basale dyriske principper? Ateismen. I ateismen reduceres mennesket til et dyr. Men den menneskelige livsform er en enestående chance for selvet at erkende sin virkelige, evige identitet. Det kan sjælen ikke i nogen anden livsform. Der har den blot travlt med at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Den menneskelige livsform er spild af tid for sjælen, hvis den ikke udnyttes til at lære at elske Krishna.

Sjælen kan relatere til Krishna som sin Herre, sin far, sin søn, sin elsker eller den kan have et neutralt forhold. Pointen er, at Krishna er det det eneste centrum, den eneste elskede for sjælen. Når vi elsker Krishna, der er roden til alting, elsker vi automatisk alle andre levende væsener. Det er som at vande et træ. Man gavner ikke træet ved at hælde vand på hvert enkelt blad og gren. Man vander træets rod. På samme måde gavner man alle levende væsener, når man tjener og elsker Krishna - roden til al eksistens.

Krishna siger:

This knowledge is the king of education, the most secret of all secrets. It is the purest knowledge, and because it gives direct perception of the self by realization, it is the perfection of religion. It is everlasting, and it is joyfully performed. (Bg. 9.2)