Det følgende er ikke baseret på tro. Det er en eksakt videnskab kaldet sankya, der består i at analysere den materielle natur.
For at forstå den materielle natur, bliver man nødt til at dele den ind i elementer. Her kommer det naturliges spørgsmål ind, ønsker jeg jeg i virkeligheden at forstå den materielle natur?
Jeg siger i virkeligheden, for hvem kan egentligt sige hvad virkeligheden er. Vi har alle vores helt egen lille oplevelse af verden omkring os, en oplevelse der er enestående subjektiv
I sankya systemet deler man verden ind i 24 grund-elementer.
Hvad er bevidsthed?
Her må det være relevant at citere den verdensberømte fysiker og Nobelprimodtager Eugene Wigner fra Canada, som sagde: "Der er to slags virkelighed eller eksistens, nemlig eksistensen af min bevidsthed og eksistensen af alt andet. Den sidstnævnte virkelighed er ikke absolut, men kun relativ."
Det som Wigner siger er, at for det første er vi bevidste om os selv, og for det andet er vi bevidste om tingene omkring os. Det er disse to slags bevidsthed eller virkelighed, som Wigner påpeger eksistensen af. Men hvordan forklarer vi det?
Der er to måder at forklare bevidsthed på, nemlig den rent materialistiske måde og den metafysiske eller åndelige, som vi her i Krishnabevægelsen bekender os til.
Den rent materialistiske opfattelse af bevidsthed vil sige, at man forklarer fænomenet som et resultat af vekselvirkninger mellem forskellige kemikalier og nerveimpulser som foregår i vore hjerner. Når disse vekselvirkninger bliver tilstrækkelig komplicerede, kalder man det bevidsthed. Vi kan i denne forbindelse citere et par videnskabsmænd, f.eks. den franske fysiker de La Mettrie, som allerede i 1750 skrev: "Lad os da frejdigt konkludere at mennesket er en maskine." Eller i vor egen tid, hvor vi har Oxford-zoologen Richard Dawkins, som sagde: "Vi er overlevelsesmaskiner. Robotkøretøjer som blindt er programmeret til at bevare de selviske molekyler, der kendes som gener."
Indenfor psykologien er det ligeledes et udpræget fænomen, at man vil reducere bevidsthed - og dermed mennesket - til blot at være et spørgsmål om organiske forbindelser. Det går i virkeligheden tilbage til selveste Sigmund Freud, som havde det ønske at demonstrere at bevidsthed, og de dermed forbundne psykologiske fænomener, ikke var andet end forskellige biologiske mekanismer. Det lykkedes ham dog ikke at føre beviset og han sagde på et tidspunkt: "Jeg har ikke noget ønske om at efterlade psykologien hængende i luften, uden noget organisk grundlag, men udover at jeg er overbevist om dette, har jeg intet - hverken teoretisk eller terapeutisk - hvorpå jeg kan arbejde videre. Derfor må jeg handle som om jeg konfronteres med psykologiske faktorer alene. Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke kan få det til at hænge sammen endnu."
Men under alle omstændigheder var det Freuds ønske at reducere psykologiske fænomener til udelukkende at være et spørgsmål om materialisme.
En anden psykologiprofessor fra begyndelsen af dette århundrede, John B. Watson fra Johns Hopkins University, sagde om bevidsthed: "Den er aldrig blevet set, rørt, lugtet eller smagt. Det er en ren antagelse, der er ligeså ubeviselig som det gamle begreb sjæl".
I nutidig forlængelse af denne opfattelse, har vi de moderne computerteknologer, hvis bedrifter har slået menneskeheden med forbløffelse og beundring i de senere år. Mange af disse computerteknologer tror, at hvis vi blot fortsætter med at udvikle, så vil vi på et tidspunkt opleve at maskinerne bliver levende og lige så bevidste og intelligente som mennesker.
En af dem, Marvin Minsky fra MIT (Massachusetts Institute of Technology), skriver: "Snart vil en maskine blive skabt, der har en intelligens som et gennemsnitsmenneske. Maskinen vil være i stand til at uddanne sig selv. På nogle få måneder vil den have geni-niveau og et par måneder senere vil dens evner og kræfter være fuldstændig ufattelige og umålelige. Hvis vi er heldige, vil maskinen beslutte sig til at holde os som kæledyr."
En anden professor, Arthur Harkins fra University of Minnesota, skriver: "Ved år 2000 vil menneskeheden sandsynligvis begynde at undre sig over, hvordan man definerer et menneske. På det tidspunkt vil maskiner nemlig være lige så langt fremme."
Disse højt uddannede mennesker giver m.a.o. udtryk for, at bevidsthed udelukkende er et materialistisk fænomen. Spørgsmålet er derfor: kan bevidsthed forklares som et materialistisk fænomen? Er det blevet bevist at bevidsthed udelukkende er et spørgsmål om materielle elementers vekselvirkning? Eller, hvis det ikke er blevet bevist: er det sandsynligt at det vil blive bevist? Og videre: er det en principiel umulighed at bevidsthed kan opstå som et produkt af materielle elementer? Grunden til disse spørgsmål er, at vi står overfor en masse teorier, som tilsyneladende virker vældig logiske og velunderbyggede, men som ved nærmere eftertanke viser sig at være løsthængende påstande.
Som det måske vil være lytterne bekendt, behandlede vi i sidste udsendelse påstanden om, at liv blot skulle være en kombination af molekyler og kemikalier. De fleste mennesker er i dag overbeviste om, at liv opstod ved en tilfældighed - eller at, hvis Gud stod bag, så har han skabt det som en kombination af molekyler og kemikalier. Og dette til trods for at det aldrig er lykkedes for videnskaben at skabe selv det mindste liv på kunstig vis. Vi har blot i mange år måttet høre på at, "en skønne dag vil videnskaben være i stand til at skabe liv i laboratoriet" eller "det er lige før - vi er meget tæt på!".
Som vi også demonstrerede sidste gang, er den slags udtalelser ikke rationelle og videnskabelige. At underbygge en teori, ved at påstå at den vil blive bevist i fremtiden, bygger ikke på rationel tænkning, men derimod på ønsketænkning - drømmerier. Vi står til en vis grad overfor det samme problem med fænomenet bevidsthed.
Der er ingen som på nuværende tidspunkt har været i stand til at demonstrere hvad bevidsthed - rent fysisk - er. Der er heller ingen som har været i stand til at skabe en bevidst maskine; sommetider ser man en computer som udviser forbløffende evner, men hvor dygtig den end måtte være til at svare på snedige spørgsmål, er ingen af disse maskiner i stand til at opleve bevidsthed.
For at anskueliggøre fænomenet, kan vi tage et eksempel: hvad forstås der ved at føle smerte? Vi ved selvfølgelig allesammen hvordan det føles, når man rammer ved siden af sømmet og hamrer sig selv over fingeren - det gør forbandet ondt! Vi kan ikke beskrive det med tal eller med en matematisk formel - eller på anden måde måle eller veje den - men ikke desto mindre er følelsen af smerte fuldstændig virkelig. Man kan ganske vist registrere det med forskellige målemetoder: der sker ændringer i hjernebølgerne og der udsendes nerveimpulser, men disse beskrivelser kan ikke beskrive oplevelsen af at føle smerte.
Man kunne sikkert få en maskine til at reagere på tilsvarende måde, hvis man udsatte den for en tilsvarende påvirkning, men derfra og så til at påstå at den har en personlig oplevelse af smerte, er der et stort - uoverstigeligt - skridt. Ingen har været i stand til at frembringe en maskine som føler smerte, glæde, lykke - eller udviser vilje. Maskinen kan i bedste fald efterligne forskellige ydre symptomer fra levende væsener, men ingen maskine kan udvise fænomenet bevidsthed: at være bevidst om påvirkning, verden - eller sig selv. Vi har god grund til at tro at det heller ikke i fremtiden vil kunne lade sig gøre at fremstille en sådan maskine, ejheller at bevise at bevidsthed er en vekselvirkning mellem forskellige materielle fysiske kræfter.
Hvorfor?
Der er flere argumenter og fænomener som strider imod, at dette skulle kunne være tilfældet.Thomas Huxley, som var en af Darwins store tilhængere og en rendyrket materialist, udtalte engang: "Der er en tredie ting i universet, nemlig at være vidende, at være bevidst. Og jeg kan ikke se dette fænomen som værende hverken materie eller kræfter - eller en kombination af disse."
Eller citatet fra begyndelsen af udsendelsen af Nobelprismodtageren, fysikeren Eugene Wigner: "Der er to slags virkelighed, nemlig at jeg er bevidst og ting jeg er bevidst om."
Man kan så stille spørgsmålet, siden man har så travlt med at forklare bevidsthed som et produkt af fysiske elementer (kemikalier, molekyler, stof, elektriske impulser etc.): hvad er materielle elementer egentlig? Hvis man gennemtænker spørgsmålet tilstrækkelig intenst, kommer man sikkert frem til noget i retning af, at "det er noget som vi er bevidste om".
At vi er bevidste om de materielle elementer, er selve grunden til at vi er i stand til at beskrive dem! Al vores viden om de materielle elementer bygger m.a.o. på, at vi er bevidste om dem. Sagt på en anden måde: Vores bevidsthed går forud for vor viden om de materielle elementer! Og vores bevidsthed er en betingelse for vor viden om de materielle elementer. Når man arbejder med logisk bevisførelse, har man nogle grundlæggende forudsætninger, som ikke nødvendigvis kan bevises ("sådan er det bare"), og hvorpå alle følgeslutninger hviler - er afhængige af.
Eks.: Den grundlæggende forudsætning er, at påstand A er sand.
Hvis påstand A er sand, må påstand B også være sand.
Hvis påstand B er sand, må påstand C også være sand.
Dette kaldes en "logisk kædeslutning".
Man kan derimod ikke konkludere at fordi påstand C er sand, så må påstand A også være sand:
det er jo på påstand A at hele konklusionen hviler. Man kan ikke bevise sine forudsætninger ved hjælp af sine konklusioner.
At bevise sine forudsætninger ved hjælp af sine konklusioner kaldes "cirkulær logik". Hvis man derfor vil bevise at bevidsthed er et produkt af materielle elementer, er det et eksempel på cirkulær logik:
Først tager man den grundlæggende forudsætning, nemlig at jeg er bevidst (påstand A).
Derefter konkluderer man at der er noget jeg er bevidst om (påstand B). Og endelig vil man som følge af at der er noget som jeg er bevidst om (påstand B), forklare selve bevidstheden (påstand A). Hermed har vi en klar og logisk indvending imod påstanden om, at bevidsthed skulle kunne være et produkt af materielle elementer!
Denne følgeslutning er en naturlig konklusion af Eugene Wigner's udtalelse om, at der er to slags virkelighed:
1. Jeg er bevidst (dette, at jeg er bevidst, er et absolut, som ikke afhænger af nogensomhelst anden erfaring eller oplevelser iøvrigt).
2. Jeg er bevidst om ting omkring mig (de ting jeg er bevidst om, er kun relative; relative i forhold/relation til min bevidsthed).
Det er som sagt aldrig blevet bevist eller demonstreret, at bevidsthed skulle kunne opstå som et produkt af materielle elementers vekselvirkninger. Ligeledes er der heller aldrig opstillet en teoretisk model som viser, hvordan bevidsthed skulle kunne opstå som et produkt af materielle elementers vekselvirkninger. Vi konkluderer derfor:
BEVIDSTHED ER DEN ABSOLUTTE VIRKELIGHED og DEN MATERIELLE VIRKELIGHED ER KUN EN RELATIV VIRKELIGHED
(relativ i forhold/relation til vores bevidsthed).
Vi går nu et skridt videre og kommer med nogle empiriske eksempler, som viser at bevidsthed er et metafysisk fænomen. Vi vil demonstrere at bevidsthed kan eksistere uafhængig af materielle omstændigheder og bringe nogle eksempler som umuliggør at bevidsthed blot skulle være et spørgsmål om materielle elementers vekselvirkning. Det vi skal beskæftige os med, er de såkaldte ud-af-kroppen oplevelser (fremover benævnt NDE, fra engelsk: Near Death Experience).
Masser af mennesker har haft denne oplevelse. Det sker normalt i forbindelse med en ulykke, et hjertetilfælde; altså en situation hvor en person befinder sig i total bevidstløshed og endda i visse tilfælde er skindød (d.v.s. erklæret død, men senere genoplivet). Mange har haft oplevelsen af at være fuldt bevidste, at svæve over det sted hvor kroppen ligger og kunne iattage alt hvad der sker, ligeså klart - eller klarere - end ved normal bevidsthed.
Senerehen bliver man nærmest "suget" tilbage i kroppen igen, vågner op og er i stand til at give en nøjagtig beskrivelse af hændelsesforløbet mens man var uden for bevidsthed. Det er et fænomen som har været kendt til alle tider, men særlig interessant for os er det, at en del læger er begyndt at tage det seriøst og derfor har startet forskningsprojekter desangående.
En af disse er en amerikansk hjertespecialist - Michael B. Sabom (herefter kaldt MBS) - som til at begynde med var ret skeptisk overfor fænomenet, men ikke desto mindre lavede et forsøg, hvor han opdelte sine patienter i to grupper på hhv. 32 og 25 patienter. I gruppen på 32 påstod alle at have været uden for kroppen, i gruppen på 25 påstod ingen at have været uden for kroppen under operationen. MBS er specialist i en speciel genoplivningsoperation (eller rettere: -aktion) for hjertepatienter. MBS bad personerne i de to grupper om at beskrive hvad der var sket under genoplivningsaktionen. I gruppen på 25 lavede 20 en væsentlig og afgørende fejl i bekrivelsen af deres genoplivning, som viser at de ikke kan have set hvad der var sket. 5 af dem gav en korrekt, men begrænset beskrivelse af aktionen. I gruppen på 32 afgav de 26 patienter en generel visuel beskrivelse af hændelsesforløbet, 6 beskrev forløbet forbløffende akkurat ned til mindste detalje. En af disse - en kvinde som havde været blind i tyve år - var i stand til at beskrive de enkelte apparater (incl. farver) og teknikker, hvoraf en del var blevet opfundet efter hun var blevet blind. Dette og lignende studier fik MBS til at acceptere NDE-fænomenet som en kendsgerning.
Nogle har indvendt, at de personer som deltog i forsøget, i virkeligheden blot har været halvvejs bevidstløse, men MBS forklarer at det ganske vist sommetider sker at folk kun er halvt bevidstløse, men at deres beskrivelser af det skete i så fald ikke er nøjagtige og ofte mareridt-agtige i deres natur, i fuldstændig kontrast til de meget klare, livagtige - og behagelige! - oplevelser som NDE-personerne har haft.
Andre har indvendt imod NDE oplevelser at disse kun finder sted hos folk som er disponeret for det, f.eks. religiøse mennesker o.l., som får dem til at tro at det kan lade sig gøre. MBS undersøgte derfor en stor gruppe personer som påstod at have haft NDE-oplevelser, men fandt ingen fællestræk hos disse vedr. alder, køn, race, geografisk tilknytning, uddannelse, arbejde, religiøs baggrund, kendskab/ikke kendskab til NDE-oplevelser m.m.
Andre igen har påstået at en NDE-oplevelse er en overlevelsesreaktion hos mennesker som befinder sig i dyb krise eller livsfare - en slags hallucination. Til dette svarer MBS med at berette om et tilfælde, hvor en mand går over en parkeringsplads, hen mod sin bil. Henne ved bilen besvimer han, uden dog at nå at registrere hvad der sker. Det næste han oplever, er at han svæver over jorden og ser sin egen krop ligge nede på parkeringspladsen, mens 4-5 personer kommer løbende hen imod ham. Han hører alt hvad de siger og forstår alt, selvom han rent fysisk er fuldstændig bevidstløs.
Det næste vi vil gennemgå, er tidligere liv og folk der husker deres tidligere liv. De fleste af os har hørt om folk der husker deres tidligere liv og måske læst om det i forskellige blade. En del af det er afgjort af tvivlsom værdi, mens andet er korrekt - og ihvertfald ikke kan afvises. Desuden findes der i dag en reinkarnationsforskning, der er så gennemgribende at den ikke kan afvises.
DEN BEVIDSTE PERSON - SJÆLEN - VANDRER FRA DET ENE LIV TIL DET NÆSTE
Et af de forskningsarbejder som understøtter denne påstand, er udført af professor i psykiatri ved Virginia's universitet i USA, Ian Stevenson (fremover benævnt IS). Han har arbejdet med reinkarnation i mange år, bl.a. har han undersøgt hundredevis af børn som har spontane minder fra deres tidligere liv. I adskillige tilfælde har han været i stand til at understøtte børnenes beretninger som værende sande. Ved at interviewe børnene og bagefter bringe dem til de lokaliteter, hvor de påstår at have levet i et tidligere liv, har han kunnet bekræfte at tingene forholdt sig som børnene havde fortalt - også selvom børnene aldrig har været på det pågældende sted (i deres nuværende liv).
Et sådant eksempel er tilfældet med Sukla som var datter af en bengalsk jernbanearbejder. Da hun var lille, ville hun vugge en dukke i sine arme og kalde den Minu. Hun talte til Minu som var det hendes datter og hun talte om Minus far og hans to brødre. Ifølge Sukla boede de i alle Bhatpara og hun insisterede på, at hendes (nuværende) forældre skulle bringe hende derhen. Efter et stykke tids forløb blev Suklas far overbevist om, at Sukla måtte have været en kvinde i Bhatpara tidligere. Han indvilgede derfor i at bringe hende derhen. Efter at have undersøgt byen Bhatpara, som lå langt fra deres bopæl, og fundet ud af at der havde boet en kvinde der nogle år tidligere ved navn Mana, som havde haft en datter der hed Minu, men som var død.
Suklas far var nu overbevist om, at hans datter tidligere måtte have levet som Mana, og han bragte hende rent faktisk til Bhatpara, hvor Sukla ved ankomsten omgående bragte dem igennem de forskellige huse til det sted, hvor Mana havde levet. Derefter udpegede hun Mana's mand, svigermor og svoger fra en gruppe på 30 personer - samt pigen Minu (Manas datter) som nu var ældre end Sukla. Disse detaljer er blevet gennemforsket af IS, som har udgivet flere bøger om dette emne (det nævnte tilfælde er hentet fra bogen "Tyve tilfælde som tyder på reinkarnation").
IS er en smule skeptisk overfor anvendelse af hypnose i forbindelse med reinkarnation, fordi det under visse omstændigheder kan fremkalde illusioner, som kan forveksles med oplevelser fra tidligere liv (disse "tilbagefald" kaldes også regressioner). Alligevel er der tilfælde, hvor der faktisk ikke kan herske tvivl om, at det drejer sig om inkarnation. Et af disse er en amerikansk kvinde fra Philadelphia, som af IS blev bragt tilbage til et tidligere liv under hypnose. Pludselig var hun ikke længere amerikaner, men svensk bonde fra 1800-tallet og talte flydende svensk, selvom hun på dette tidspunkt aldrig havde kendt noget til svensk eller Sverige.
Hun udtalte endda specielle svenske lyde, som ikke findes i det engelske ordforråd eller alfabet. Tilfældet nævnes i værket "A case of xenoglossy". IS stoppede eksperimenterne med kvinden efter et par gange, fordi hun til sidst ikke kunne finde ud af, hvem hun virkelig var. Under det sidste eksperiment slog hun spontant (uopfordret) tilbage til den svenske bonde, hvorefter IS ikke turde fortsætte forsøgene med hende længere.
IS's studier giver overbevisende belæg for, at det bevidste selv kan vandre fra n fysisk krop til den næste. Det modbeviser samtidig ideen om at bevidsthed og personlighed blot er et resultat af forskellige materielle vekselvirkninger.
Der kan ikke være tvivl om, at den dag vi dør, går kroppen til grunde og intet af denne forbliver i sin nuværende skikkelse, så hvis noget skal overleve, må det være et ikke-fysisk element. Den enkleste forklaring er så afgjort, at det er det vi kalder "sjælen" som vandrer. Hvis nogen har en bedre forklaring, er vi villige til at købe den her på Radio Krishna. Indtil da tillader vi os at konkludere at: Sjælen vandrer fre det ene liv til det næste, samt at Bevidstheden (sjælen) intet har at gøre med de materielle elementer. Sjælen/bevidstheden/livssymptomet har intet at gøre med de materielle elementer.
Som afslutning på dagens emne - BEVIDSTHED - har jeg tænkt mig at læse en artikel om en kanadisk hjertekirurg, som ønsker at vide hvad sjælen er - og Hare Krishna bevægelsens grundlægger Srila Prabhupada's svar på dette indlæg.
Allerede i 1968 udfordrede Srila Prabhupada de fysiske videnskabsmænd på et stort møde som blev afholdt på MIT (Massachusetts Institute of Technology) ved at sige: "Selv om dette store akademi for kundskab har så mange afdelinger til udvikling af kundskab, er der ikke en eneste der forsker i at finde forskellen mellem en levende krop og en død krop." Det fortælles at på det tidspunkt var der noget nær total tavshed blandt det 200 mand store publikum, selvom MIT var kendt for at være det mest udfordrende publikum man kunne stå overfor. Srila Prabhupada påpegede, at selvom de forsker og forsker og har utrolig stor viden på mange områder, har de dog ingen viden om det mest centrale i livet, nemlig hvad liv i det hele taget er, og hvad forskellen mellem liv og død er. Det er der ingen der har tænkt over, ingen har forsket i det og alle har fuldstændig overset det.
Artiklen i Montreal Gazette lød som følger: Hjertekirurg ønsker at vide, hvad en sjæl er.
En verdenskendt kanadisk hjertekirurg siger, at han tror at kroppen har en sjæl som forlader den efter døden, samt at teologer burde forsøge at finde ud af mere om dette. Dr. Wilfort G. Biggalow, leder af kirurgisk hjertekar afdeling i Toronto General Hospital, sagde at som en person der tror at der findes en sjæl, mente han at tiden var inde til at fjerne mysteriet omkring den og finde ud af, hvad den er.
Biggalow var medlem af et panel der stod frem for The Essex County Medical Legal Society, for at diskutere problemerne med et forsøg på at definere det eksakte dødstidspunkt. Spørgsmålet er blevet vigtigt i en tidsalder med transplantationer af hjerte og andre organer i tilfælde, hvor donorerne uundgåeligt dør. Canadian Medical Association har fremsat en bredt accepteret definition af døden, som tidspunktet hvor patienten, der er i coma, ikke reagerer på stimuli af nogen art, og hjernebølgerne, optaget på en maskine, er udjævnet. De andre medlemmer af panelet var mr. Justice Edson L. Haynes (Ontario Supreme Court), J. Francis Liddy (president for University of Windsor).
Biggalow, der omhyggeligt gennemarbejdede de punkter han rejste i løbet af diskussionen, sagde senere i et interview at hans 32 år som kirurg havde efterladt ham uden tvivl om, at der findes en sjæl.
Der er bestemte tilfælde, hvor man er tilstede på det tidspunkt, hvor folk passerer fra den levende tilstand til den døde, og nogle mystiske ændringer finder sted. Et af de mest påfaldende er den pludselige mangel på liv eller styrke i øjnene, der bliver dunkle og livløse. Det er svært at dokumentere hvad man observerer. I virkeligheden tror jeg ikke at det kan dokumenteres særlig godt.
Biggalow, der blev verdenskendt for sit pionerarbejde i dybfrostkirurgisk teknik, også kaldet hypotermia, og for sin hjerteklapkirurgi, udtalte at sjæleefterforskning burde underlægges teologi og beslægtede fag ved universitetet. I løbet af diskussionen udtalte Liddy: "Hvis der findes en sjæl, vil man ikke komme til at se den. Man vil aldrig finde den. Hvis der findes et princip for vitalitet eller liv, hvad er da dette? Problemet var at sjælen ikke eksisterede i noget specielt geografisk sted, den findes over det hele og alligevel ingen steder. Det ville være rart at begynde at eksperimentere, men jeg ved ikke hvordan man kan nå frem til nogensomhelst af disse ting." Han udtalte endvidere at diskussionen mindede ham om den sovjettiske kosmonaut der kom tilbage fra rummet og rapporterede at der ingen Gud var, fordi han ikke havde set ham deroppe. "Måske ja" svarede Biggalow, "men når den moderne medicin møder noget som ikke kan forklares, er parolen: find svaret, bring det til laboratoriet, så vi kan finde frem til sandheden.
Og det centrale spørgsmål er: hvor findes sjælen? Hvor kommer den fra?"
Som svar på denne artikel sendte Srimad Prabhupada følgende svar:
Min kære doktor Biggalow! Modtag venligst mine hilsener! Fornylig læste jeg en artikel i Gazette af Ray Corelli med overskriften: Hjertekirurg ønsker at vide hvad en sjæl er. Det var meget interessant. Deres kommentar viser stor indsigt, så jeg tænkte at jeg ville skrive til Dem om dette emne.
De ved måske at jeg er grundlægger af Det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed. Jeg har flere templer i Canada: Montreal, Toronto, Vancouver og Hamilton. Denne Krishnabevidsthedsbevægelse er specielt beregnet til oplæring af enhver sjæl om hans oprindelige åndelige position. Sjælen er så afgjort tilstede i hjertet på det levende væsen og den er kilden til alle nødvendige energier til opretholdelse af kroppen. Energien fra sjælen spredes ud over hele kroppen og kaldes bevidsthed. Eftersom denne bevidsthed udbreder energien fra sjælen ud over hele kroppen, kan man føle smerte og glæde i alle dele af kroppen. Sjælen er individuel og den vandrer fra den ene krop til den næste, på samme måde som en person der vandrer fra spæd til barn, fra barn til ung og videre til ældre og ældre kroppe. Derefter sker forandringen, kaldet døden, hvor vi skifter til en ny krop, ligesom vi skifter vort gamle tøj ud med noget nyt.
Dette kaldes sjælevandring. Når en sjæl ønsker at nyde denne materielle verden, idet den glemmer sit virkelige hjem i den åndelige verden, antager den dette liv med hårdt slid for tilværelsen. Dette unaturlige liv med gentagen fødsel og død, sygdom og alderdom kan undgås, hvis menneskets bevidsthed sammenlægges med Guds højeste bevidsthed. Dette er det grundlæggende princip i vor Krishnabevægelse. Vedr. hjertetransplantationer er der intet håb om succes, medmindre sjælen er tilstede i hjertet, så tilstedeværelsen af sjælen må nødvendigvis accepteres. Hvis sjælen ikke er med i et seksuelt samleje, bliver der ingen undfangelse - ingen graviditet. Kontraception forringer livmoderen, så den ikke længere er et godt sted for sjælen. Dette er imod Guds forskrifter. Efter Guds ordre sendes en sjæl til et bestemt moderliv, men p.g.a. denne kontraception nægtes den adgang til moderliv og må derfor finde plads i et andet. Dette er ulydighed imod Den Højeste.
Lad os tage et eksempel med en mand der bor i en bestemt stor lejlighed. Hvis forholdene der bliver så generende at han ikke kan komme ind i sin lejlighed, sættes han i stor forlegenhed.Det er ulovlig indblanding og er strafbart.
Optagelse af sjæleefterforskning ville så afgjort markere et videnskabeligt fremskridt. Men fremskridt i videnskaben vil ikke sætte Dem i stand til at finde sjælen. Sjælens tilstedeværelse kan kun konstateres ved forståelse af symptomerne. De vil i den vediske litteratur finde at sjælens størrelse - eller dimension - er omkring en titusindedel af et punkt. Den materielle videnskab kan ikke engang måle længden og bredden af et punkt.
Derfor er det ikke muligt for den materielle videnskabsmand at fange sjælen. De kan kun acceptere sjælens eksistens ved at acceptere det fra autoriteter. Hvad den største videnskabsmand er ved at opdage, har vi forklaret for længe siden. Så snart man forstår eksistensen af sjælen, kan man med det samme forstå eksistensen af Gud. Forskellen mellem Gud og sjælen er, at Gud er en meget stor sjæl, mens det levende væsen er en meget lille sjæl. Men kvalitativt er de en og samme. Derfor er Gud altgennemtrængende og det levende væsen er begrænset, men arten og kvaliteten er den samme. Det centrale spørgsmål er, siger De, hvor findes sjælen og hvor kommer den fra?
Det er ikke svært at forstå. Vi har allerede slået fast at sjælen bor i hjertet på det levende væsen og at den tager tilflugt i en ny krop efter døden. Oprindelig kommer sjælen fra Gud. På samme måde som når en gnist der falder fra ilden, ser ud til at slukkes, kommer sjælens gnist oprindelig fra den åndelige verden til den materielle verden. I den materielle verden falder den ned i tre forskellige tilstande, som kaldes "naturens kvaliteter". Når en gnist falder fra ilden på tørt græs, fortsætter dens brændende kvalitet. Når gnisten falder på jorden, kan den ikke fremvise sin brændende manifestation, medmindre jordbunden er favorabelt lokaliseret. Og når gnisten falder på vand, slukkes den.
På samme måde finder vi tre slags livstilstande. Det levende væsen har fuldstændig glemt sin åndelige natur, et andet har næsten glemt den, men har stadig et stænk af åndelig natur, og et tredie er fuldstændig i sin søgen efter åndelig fuldkommenhed. Der findes en ægte metode til at opnå åndelig fuldkommenhed for den åndelige gnist og, hvis man vejledes tilstrækkeligt, bliver man i stand til at vende hjem, tilbage til den guddommelige tilstand, hvorfra man oprindelig faldt. Det ville være en stor gave for det menneskelige samfund, hvis denne autoriserede information fra den vediske litteratur præsenteredes i den moderne verden, på basis af moderne videnskabelig forståelse. Kendsgerningerne findes allerede, de behøver blot at blive præsenteret.
Med venlig hilsen, Deres hengivne A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupuda
No comments:
Post a Comment