Det er en kunst at være tilfreds med det, man har. Den kunst udlæres ikke i det moderne samfund. Tværtimod, alle hidses og overstimuleres til at ønske mere og mere gennem en evig strøm af reklamer og propaganda.
Der findes så mange ulykkelig mennesker, der, selvom de lever i materiel overflod, ikke finder nogen tilfredsstillelse livet. Den moderne kultur er netop det bedste bevis på, at ligemeget hvor meget sansetilfredsstillelse folk har adgang til, bliver de ikke mere lykkelige af den grund.
Folk der ikke har noget, tror de bliver lykkelige af at være velstående, men et blik på de succesfulde og velstående fortæller os, at de heller ikke er lykkelige. Det er selvfølgelig bedre at være rig og ulykkelig end fattig og ulykkelig, men pointen er, at gennem Krishnabevidsthed kan man lære kunsten at være lykkelig, hvad enten man er fattig eller rig, smuk eller grim, syg eller rask osv.
I den moderne Coca-cola kultur sidestilles lykke med sansetilfredsstillelse. Sansenydelse er afhængig af ens materielle omstændigheder - om man er rig, smuk, klog, rig eller det modsatte. Men åndelig lykke, der kommer direkte fra sjælen, er ikke afhængig af ydre omstændigheder. Dette burde være et trøstende faktum for alle, der lever i lidelse. Men de fleste vil hellere lide, end at overgive sig til Krishna og erfare virkelig lykke.
Den moderne kulturs bedrag er netop, at den udlover en lykke først og fremmest gennem romance, penge, og sex. Men den slags midlertidige, kropslige glæder ender altid i lidelse, for kroppen ender altid i sygdom, alderdom og død.
Der findes ingen sand lykke i den materielle verden, og dette ville i sandhed være en trist erkendelse, hvis der ikke var noget alternativ, men der ER et alternativ. Derfor er det ikke negativt at konstatere, at man ikke kan blive lykkelig i den materielle verden. Det er en positiv konstatering af et beviseligt faktum. Og løsningen er åndelig bevidsthed, der begynder med erkendelsen af, at man ikke er denne krop.
Den materielle verden er netop designet til at være et fængsel fuld af lidelse, så hvis man tror, at lykken er at finde her, er det tegn på at der er noget galt med en. Ens sjæl er syg. Det eneste der kan helbrede sjælen, er at forbinde den med Krishna.
Når man forbinder sig selv med Krishna, bliver man automatisk lykkelig. Denne lykke er ikke den samme lykke som den lykke, man finder gennem sansenydelse eller lykkepiller.
Al lykke i den materielle verden afløses som sagt af lidelse. Lykken i Krishna bevidsthed er evig og afløses kun af mere lykke. Derfor er Krishnabevidsthed kun for de sjæle, der gerne vil være virkeligt lykkelige igen. Andre sjæle, der hellere vil blive i den materielle verden og forsøge at finde lykken her, vil afvise denne meddelelse.
Krishna siger:
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)
Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)
Der findes så mange ulykkelig mennesker, der, selvom de lever i materiel overflod, ikke finder nogen tilfredsstillelse livet. Den moderne kultur er netop det bedste bevis på, at ligemeget hvor meget sansetilfredsstillelse folk har adgang til, bliver de ikke mere lykkelige af den grund.
Folk der ikke har noget, tror de bliver lykkelige af at være velstående, men et blik på de succesfulde og velstående fortæller os, at de heller ikke er lykkelige. Det er selvfølgelig bedre at være rig og ulykkelig end fattig og ulykkelig, men pointen er, at gennem Krishnabevidsthed kan man lære kunsten at være lykkelig, hvad enten man er fattig eller rig, smuk eller grim, syg eller rask osv.
I den moderne Coca-cola kultur sidestilles lykke med sansetilfredsstillelse. Sansenydelse er afhængig af ens materielle omstændigheder - om man er rig, smuk, klog, rig eller det modsatte. Men åndelig lykke, der kommer direkte fra sjælen, er ikke afhængig af ydre omstændigheder. Dette burde være et trøstende faktum for alle, der lever i lidelse. Men de fleste vil hellere lide, end at overgive sig til Krishna og erfare virkelig lykke.
Den moderne kulturs bedrag er netop, at den udlover en lykke først og fremmest gennem romance, penge, og sex. Men den slags midlertidige, kropslige glæder ender altid i lidelse, for kroppen ender altid i sygdom, alderdom og død.
Der findes ingen sand lykke i den materielle verden, og dette ville i sandhed være en trist erkendelse, hvis der ikke var noget alternativ, men der ER et alternativ. Derfor er det ikke negativt at konstatere, at man ikke kan blive lykkelig i den materielle verden. Det er en positiv konstatering af et beviseligt faktum. Og løsningen er åndelig bevidsthed, der begynder med erkendelsen af, at man ikke er denne krop.
Den materielle verden er netop designet til at være et fængsel fuld af lidelse, så hvis man tror, at lykken er at finde her, er det tegn på at der er noget galt med en. Ens sjæl er syg. Det eneste der kan helbrede sjælen, er at forbinde den med Krishna.
Når man forbinder sig selv med Krishna, bliver man automatisk lykkelig. Denne lykke er ikke den samme lykke som den lykke, man finder gennem sansenydelse eller lykkepiller.
Al lykke i den materielle verden afløses som sagt af lidelse. Lykken i Krishna bevidsthed er evig og afløses kun af mere lykke. Derfor er Krishnabevidsthed kun for de sjæle, der gerne vil være virkeligt lykkelige igen. Andre sjæle, der hellere vil blive i den materielle verden og forsøge at finde lykken her, vil afvise denne meddelelse.
Krishna siger:
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)
Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)
No comments:
Post a Comment