Den moderne kultur (Coca-cola kulturen som jeg kalder den) er den mest destruktive, indskrænkede, uvidende og menneskefjendtlige kultur i den kendte verdenshistorie. Alligevel lærer alle børn at hylde den som kulminationen af al menneskelig viden og fremgang. De lærer, at fortidens mennesker blot var nogle primitive, gryntende huleboere.
Intet kunne være længere fra sandheden. Som man kan læse i texten om den vediske version, var fortidens mennesker højt udviklede i videnskab og psykisk teknologi.
Moderne mennesker bliver indoktrineret med ideen om, at menneskeheden med tiden er blevet mere og mere klog og vidende, men sandheden er, at menneskeheden er blevet mere og mere uvidende og uoplyst om de vigtige spørgsmål i livet.
Den moderne kultur er avanceret i teknologi og videnskab, men hvad angår at leve i samklang med naturen og hendes indbyggere, at leve i fred med hinanden og forstå sig selv og målet med livet, er det moderne menneske mere uvidende end nogensinde før. Og det er kun at forvente i den nuværende Kali-yuga - stridens og hykleriet tidsalder. Heldigvis er naturen i gang med at ryste denne skadelige kultur af sig.
Vi vil i nær fremtid opleve en voldsom øgning af krig, naturkatastrofer, sygdom, psykisk lidelse og anden elendighed. Og der er intet videnskaben kan gøre for at dæmme op for de elendigheder. Det er kun Krishnas navn, der kan redde en. I fremtiden vil folk takke Hare Krishna for at have fortalt folk sandheden og måske reddet verden.
Det er forudsagt i Vedaerne, at der i denne mørkets tidsalder vil der være en gylden periode på 10.000 år (det sker kun hver tusinde Kali-yuga, dvs. hver 4.320 milliarder år). En ny tidsalder af Gudsbevidsthed vil rejse sig fra ruinerne af den nuværende forbruger civilisation. Vi har ikke set det værste endnu. Langt fra. Fra nu af bliver det kun værre og værre. Og det er ikke noget, man behøver at tage mit ord. Det vil blive smerteligt klart for enhver i den kommende tid.
Krishna siger:
Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)
No comments:
Post a Comment