Kun Gud er objektiv

Det er kun et absolut, almægtigt væsen, der kan stadfæste virkeligheden som den er. Det er ikke muligt for et almindeligt levende væsen at definere. Det eneste, vi kan, er at have en mening om hvordan og hvorfor, virkeligheden opstod. På den måde er alle undtagen Gud subjektive væsener. Det er blot et faktum. Gud er den eneste, der kender fortid, nutid og fremtid.

Hvad er der objectivt ved at en gruppe af subjektive væsener kommer sammen og bliver enige om, at videnskaben er objektiv? Objektivitet bliver ikke dannet gennem afstemning. Den moderne videnskab kan ikke være objecktiv, simpelthen fordi den udføres af subjektive væsener. De subjektive væsener bedømmer alting med deres sujektive sind. Hvor kommer objektivitet ind i billedet?

Vi ved alle, at to plus to er fire. Det er objektivt. Vi kender alle talrækken. Vi har lært det i skolen. Men hvis vi tænker os lidt om, bliver et klart, at den eneste grund til, at vi ved, at to plus to er fire,  er fordi, vi har lært det af nogen. Og hvem har vi lært det fra? Vi har lært det fra en, der også har lært det fra en, der har lært det fra en, der har lært det fra en osv. Det er et indikutabelt  faktum, at den eneste grund til, at vi ved 2 plus to er fire, er fordi, der er

nogen, der har fortalt os det.

Forestil dig, at være vokset op helt uden menneskelig stimuli - ingen havde nogensinde fortalt dig noget. Du havde ingen hukommelse og ingen reflektion. Hvad ville man vide? Man ville ikke vide nogen verdens ting. Den eneste grund til, at vi ved noget som helst

overhovedet for ikke at tale om, at to plus to er fire, er fordi nogen kom og fortalte os det.

Og her kommer det uundgåelige spørgsmål, hvem var den første? Hvem sagde det første gang? Det er vær at bemærke at ideen om, at sproget udviklede sig fra det rene pladder til det, vi kender i dag faktisk er helt grundløs.

Lad os kigge lidt nærmere på den moderne, såkaldt videnskabelige forklaring. Og her vender vi igen tilbage til subjektivitetens verden.

I  teorien om arternes dannelse ifølge Darwin  - og her er det vigtigt at notere sig, at denne forklaring gennem de sidste fem decader er blevet fremlagt som en helt logisk, sandsynlig og rationel forklaring på den virkelighed vi lever i. Ja, den forklaring bliver udlært på alle verdens universiteter og læreanstalter som den bedste forklaring på virkeligheden.

Lad os høre, hvad forklaringen går ud på.

Først var der nogle kemikalier. Disse kemikalier boblede og bryggede så i meget, meget lang  tid, og så fremkom der en amøbeagtig art - et levende væsen, der kunne reproducere sig selv. Gradvist  voksede der så ben ud på amøben, og den lærte at tale.

Men, men, men, det skete over milliarder af år  og utallige mellemstationer og gradvise udviklinger, kommer det den uundgåelige indvending.

Der kom ikke ligefrem ben ud af amøben, det kom først langt senere. Forstår du, først blev amøben til en fisk, så blev fisken til en salamander, der kravlede op af vandet og blev til fugl, der så blev salamanderen til et dyr, og dette dyr udviklede sig over lang, lang tid og gennem millioner af mellemstadier til et menneske. Og så fandt dette menneske ud af, at to plus to er fire.

Hvordan lærte dette første menneske så at tale? Husk på, at det første menneske, der kravlede ud af evolutionshjulet, var helt alene. Der var ingen til at fortælle ham noget. Hvordan lærte det første menneske, der lige havde evolveret gennem millioner af forandringer og transmutationer, hvordan lærte dette menneske at tale, når der ingen var til at lære ham det? Kan I se, hvor latterlig den ide er?

Men, men, men det lærte han af sig selv. Ingen ved nøjagtigt, hvordan det gik til - som om det gør forklaringen mere sandsynlig.

Ok, så vi kender ikke de nøjagtige detaljer og gennem hvilke mellemarter det første menneske kom til syne, men vi bliver ikke desto mindre bedt om at tro på, at det skete, så det er stadigvæk et passende og vigtigt spørgsmål.

Men, men, men det skete ud af nødvendighed, siger ateisten. Der var en nødvendighed - overlevelse af den mest egnede. Det var sådan, mennesket lærte at formulere sig selv i rationel tale.

Og hvem bestemmer denne egnethed? Hvem stadfæster, hvad der er mest egnet og rigtigt? Det gør en hel masse subjektive væsener. Det kan jo ikke være  evolutionen alene, for den er blot bevidstløse kemikalier uden intelligens. Egnethed,  rigtigt og forkert, kræver intelligent design, og uha, det er et grimt ord i undervisningen - ingen intelligens tilladt. ID er helt udelukket.

Husk på at det er, hvad de vil have, vi skal tro på - først var der kun kemikalier og så udviklede disse kemikalier sig til mennesker. Det spiller ingen rolle hvor mange mellemstadier, der skulle til, for spørgsmålet er stadigvæk, hvordan lærte dette første menneske at tale? Hvilken nødvendighed propellerede det? To plus to er fire. Er det det første, du tænker på. når du lige er kommet ud af udviklingshjulet?

Det første menneske var bare et dyr - ingen hukommels, ingen reflektion. Det begyndte fra bar bund af.  Det er det første menneske. Men det vil de have, vi skal tro på.  På en eller anden måde var der en amøbe, og amøben lærte af gå og så at tale.

Bemærk i modsætning til dette nonsens hvilken rationel og sandsynlig forklaring vi bliver tilbudt i den vediske version - tiden er evig. Mennesket og alle andre levende væsener har altid eksisteret. Det første menneske, der var Brahma - skaberguden, blev fortalt af

Krishna, og han fortalte det til resten af menneskeheden. Det er den eneste forklaring, der giver mening, og som er i overensstemmelse med den observerbare virkelighed. Den moderne såkaldte videnskabelige forklaring er simpelthen så fjoget og usandsynlig. Men vi er alle vokset op med at tro på, at det  er et faktum.

Som det kan ses, er ideen om at alting starter fra en bunke kemikalier fuldstændig subjektiv. Intet objektivt ved den forklaring. Den moderne skabelsesberetning er ikke alene latterlig, usandsynlig og højst spekulativ, den er også subjektiv. Ikke desto mindre udlæres denne forklaring på alle verden uddannelsesinstitutioner som et objektivt,

videnskabeligt faktum.

Og hvordan kan det lade sig gøre at få en hel verden til at tro på sådan en gang nonsens? Der er kun et svar - propagandamaskinen i form af verdens medier og uddannelsessystemet.  Medierne sammen med uddannelsessystemet fortæller befolkningen, hvad den skal tro og mene om, hvad der foregår i verden.

Men hvis man undersøger evolutionsteorien i detaljer kommer vi til den konklusion, at sandsynligheden for at livet, som vi kender det på nuværende tidspunkt, skulle være opstået ved en tilfældighed, er så godt som lig nul. Det er med andre ord noget fjoget noget at tro på.

Det er hvad propagandamaskinen gør ved befolkningen. Den gør den til en ikke-tænkende og ureflektiv hob. Langt størstedelen af befolkningen tror og tænker intet andet, end hvad de er blevet fortalt og har lært fra andre. Så den eneste måde, man kan få en hel verden til at tro på noget dumt og forkert er ved hjælp af en verdensomspændende

mediemaskine. Det er såre simpelt.

Den moderne liniære tidsopfattelse giver ingen mening. Den Vediske version - at alting har altid fundet sted, giver mere mening ifølge den observerbare virkelighed. Det er en mere intelligent og tilbundsgående forklaring. Så hvorfor tro på noget nonsens, med mindre

man blot er en af de brede masser der viljeløst flyder med strømmen?

At en gruppe subjektive væsener er blevet enige om, at moderne videnskab er objektiv, gør den ikke til objektiv.

Hvad er beviset for, at naturvidenskaben kan hæve et subjektivt væsen over dets subjektivitet? Det er muligt man ved hjælp af teknologi, har fabrikeret nogle objekter, men dem, der observerer objekterne, er stadig subjektive væsener. Der er ingen, der er blevet klogere på virkeligheden siden den industrielle revolution, eller efter at man har introduceret avanceret teknologi. Hvor er beviset for, at vi forstår virkeligheden bedre nu end i stenalderen?

Er teknologiske frembringelser synonymt med en bedre forståelse af virkeligheden? Og hvem har i så fald bestemt det? Der er intet, der tyder på, at det moderne menneske er mere velafbalanceret eller klar over sin stilling i verden end fortidens mennesker var det. Tværtimod.

Krishna har givet en proces gennem hvilken Han kan erkendes, og gjort den tilgængelig for alle. Men Han stiller selvfølgelig nogle betingelser. En af betingelserne, for at man kan erkende Ham, er, at man ikke må være misundelig på Ham. En anden er, at man ikke kan nærme sig Ham med en ateistisk mentalitet. Dette bliver alt sammen forklaret meget udførligt i Bhagavad Gita. Hvis man insisterer på, at Gud skal kunne erkendes på mine betingelser, så kan man selvfølgelig ikke forvente at erkende Gud. Men er det Guds fejl? Næ, det har intet med Gud at gøre. Krishna har allerede forklaret, hvordan Han kan kendes hinsides tvlv. Men det er op til en selv at engagere sig i processen.

Hvordan kan det være rationelt at tro på, at noget opstår af sig selv uden intelligent styring, når alting indenfor vores erfaring kun opstår pga intelligent styring? Hvordan opstår en Mercedes? et hus? en have? Hvorfor tro på, at universet skulle være  undtaget? Hvor er

rationaliteten? Desuden tyder opbygningen af en enkel celle  - pga. af sin irreducible komplexitet - på, at den er designet. Der er simpelthen intet, der tyder på, at den skulle være opstået af sig selv gennem en gradvis proces af bevidestløse forandringer, som det hævdes i Scientismen.

Der er heller ingen overbevisende grund til at antage at alle religioner er falske og totalt uden belæg. De fleste religioner er givetvis blevet forvandsket gennem tiderne. Men hvis der er en Gud, som logikken  fortæller os, at der er, er det så ikke logisk at antage, at Han kan give sig til kende for os og fortælle os hvad Han vil med os og hvorfor Han har placeret os her? Hvis man vil finde den sande religion, må man selvfølgelig nærme sig emnet på videnskabelig vis med et åbent og fordomsfrit sind, og undersøge de forskellige religioner og finde ud af hvilken en, der giver den bedste forklaring på Gud, sjælen og naturen.

Hvis man ikke er villig til det, skal man selvføgelig ikke forvente at finde den sande religion. Det er ret mærkeligt at de, der hævder at være videnskabeligt indstillet og tilhængere af

naturvidenskaben, de er ofte de mest fordomsfulde, overfladiske og indskrænkede når det kommer til at undersøge Gud og religion. Jeg har mødt mange ateister, der var helt uvidende om andre religioner end kristendommen. De fornægter Gud udelukken på basis af en kristen opfattelse af Ham. Er det en videnskabelig tilgang til spørgsmålet om

Gud?

Jeg kan forstå, at man er agnostiker, dvs. uvidende om Gud, men at være ateist, dvs. helt at udelukke Gud, er helt og aldeles irrationelt og vidner om et ringe intellekt. Der er intet sundt eller fri-tænkende ved atvære ateist, og beviset er, at des mere ateistisk den moderne forbrugerkultur bliver, des mere destruktiv og ligegyldig overfor andre levende væsener bliver den.

Læg desuden mærke til at man sagtens kan være både kristen, hindu eller muhammedaner og stadig besidde en ateistisk mentalitet. Det er ikke de overfladiske mærkater, vi sætter på os selv, der afgør, hvem eller hvad vi er. Det, der afgør, hvem og hvad vi er, er den mentalitet og de handlinger, vi kultiverer. Og vores handlinger vil altid være et resultat af vor mentalitet.

Der er et bengalsk ordsprog der siger - phalena parichiayte - man dømmer noget efter resultatet. Eller som Jesus sagde, man dømmer et træ på dets frugter. Man bedømmer ikke et træ på, hvad det kaldes.

Krishna siger:

O Kuntis søn, de, der hengiver sig til andre guder og som tilbeder disse med tro, tilbeder i virkeligheden Mig, men de gør det på den forkerte måde. (Bg. 9.23)

Jeg er den eneste nyder og hersker over alle ofringer. De, der derfor ikke anerkender Min sande ophøjede natur, falder ned. (Bg. 9.24)

De, der tilbeder halvguderne, vil blive født blandt halvguderne; de, der tilbeder forfædrene, vil gå til forfædrene; de, der tilbeder spøgelser og ånder, vil fødes blandt sådanne væsener; og de, der tilbeder Mig, vil komme og leve med Mig. (Bg. 9.25)